Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny robotstøvsuger kan transformere sig om til en gulvmoppe

Roomba Combo j7+ støvsuger og mopper i et enkelt rengøringsjob, hvilket sparer tid og holder gulvene friske og rene.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dette er muligt takket være moppen, der løfter sig til toppen af robotten, når den registrerer måtter og tæpper - den første 2-i-1 af sin art – og som derved forhindrer våde uheld.

iRobot OS 5.0 introducerer nye funktioner og forbedrer såvel intelligens som personalisering på tværs af iRobots Wi-Fi-forbundne husholdningsrobotter.

”iRobot OS leverer den intelligens, der driver vores robotter. Det giver liv til velovervejede og intelligente husholdningsrobotter, der respekterer, forbinder og forstår brugerens hjem og livsstil, samt hjælper vores robotter med at blive en værdsat og betroet del af hjemmet,” sagde Colin Angle, bestyrelsesformand og administrerende direktør for iRobot. "Roomba Combo j7+ kombinerer perfekt iRobot OS-intelligens med et elegant design for at give kunderne en støvsuger- og moppeløsning som ingen anden. Den holder måtter, tæpper og hårde gulve rene og friske hver dag, så kunderne har tid til andre og sjovere gøremål. Roomba, der i år kan fejre sin 20-års fødselsdag, kommer med endnu en gave i form af iRobot OS, der sikrer større intelligens, og lader kundernes eksisterende robotter gøre rent på nye måder."

Verdens mest avancerede robotstøvsuger og -gulvmoppe

“Indtil nu har mange 2-i-1-robotstøvsugere og -gulvmopper givet en dårlig brugeroplevelse, enten fordi de krævede en separat, tidskrævende opsætning eller lavede våde uheld ved ikke at løfte moppen tilstrækkeligt højt for at undgå måtter og tæpper. Roomba Combo j7+ løser begge disse udfordringer,” sagde Keith Hartsfield, produktionschef hos iRobot. "Og takket være iRobot OS bliver din Roomba Combo j7+ smartere med tiden, fordi den automatisk vil downloade nye funktioner, hver gang vi frigiver dem. Så når nye forbedringer udvikles, får din robot dem også. Det er næsten ren magi."

I modsætning til andre 2-i-1-modeller støvsuger Roomba Combo j7+ først måtter/tæpper og støvsuger samt mopper derefter hårde gulve samtidigt, hvilket sparer dig tid ved at rengøre hele området i et enkelt job. Ved hjælp af avancerede sensorer er robotten i stand til at registrere forskellige gulvtyper. Når Roomba Combo j7+ nærmer sig måtter og tæpper, løfter dens fuldt udtrækkelige moppearme den våde moppeklud til toppen af robotten – på samme måde som en cabriolet hæver sit tag – og forhindrer derved våde uheld.

Takket være iRobot OS og robottens PrecisionVision-navigationssystem behøver du ikke bekymre dig om at rydde op, inden rengøringen igangsættes. Roomba Combo j7+ genkender mere end 80 almindelige genstande1, hvilket gør den i stand til at rengøre mere specifikke områder på kommando, såsom omkring kattebakken, toiletkummen, opvaskemaskinen etc. Det giver også robotten mulighed for at opdage og undgå forhindringer som ledninger, tøj, sko, sokker, rygsække, kæledyrenes mad- og vandskåle, legetøj samt efterladenskaber i fast form. For at gøre rengøringen endnu nemmere kan du parre robotten med din stemmeassistent og blot fortælle den, at den skal rengøre bestemte rum eller omkring bestemte genstande i dit hjem, og den gør straks, hvad du beder den om2. Roomba Combo j7+ forstår cirka 600 stemmekommandoer, mere end nogen anden 2-i-1-robot. Du kan tilpasse Roomba Combo j7+ robottens rengøringsjob i iRobot Home-appen ved at vælge, hvilke rum der skal støvsuges og moppes eller kun støvsuges, samt justere væskemængden, du ønsker, moppen skal bruge.

Løfter moppen og holder gulvtæppet tørt

Andre 2-i-1-robotter løfter kun moppen et par millimeter – hvis overhovedet – og det kan efterlade våde uheld på måtter og tæpper. Roomba Combo j7+ er den eneste 2-i-1 med en moppe, der løfter sig til toppen af robotten, helt væk fra måtter og tæpper. To solide og fuldt udtrækkelige metalmoppearme hæver moppen, når robotten registrerer måtter og tæpper, hvilket forhindrer uønskede våde uheld.

Den første sande håndfri robotstøvsuger og -gulvmoppe

Det er nemt at bruge Roomba Combo j7+. Robotten registrerer, når der monteres en moppeklud og tanken er fuld – og går derefter automatisk i moppetilstand. Andre 2-i-1-robotter har en moppe, som du selv skal montere manuelt efter endt støvsugning, hvilket tilføjer ekstra arbejde og tid. Med Roomba Combo j7+ er moppearmen allerede fastgjort og klar til brug.

Derudover er den udstyret med Clean Base – ekstern støvholder, som sørger for en automatisk tømning af robottens støvbeholder. Herved kan du glemme alt om støvsugning i flere måneder ad gangen. Med Clean Base opsamles snavset i en lukket støvsugerpose, der kan indeholde snavs og skidt fra op til 60 dages støvsugning.

Rengør hvor du vil, når du vil

iRobot OS leverer en førsteklasses og brugervenlig oplevelse for alle - inklusive kæledyrsejere, travle familier og enhver, der leder efter større kontrol over rengøringen. Som en del af iRobots fortsatte udvikling af iRobot OS introducerer virksomheden nye funktioner og velovervejede digitale oplevelser, der forbedrer intelligens, personalisering og kontrol over alle Wi-Fi-forbundne Roomba robotstøvsugere og Braava jet robotmopper. Den udvidede genkendelse af genstande giver muligheden for endnu mere rengøring på kommando, intelligent navigation på alle husets etager samt et fortsat fokus på at levere flere kæledyrsfunktioner end nogen anden robot.

• Rengøring af flere specifikke områder på kommando - iRobot OS udvides med nye Clean Zone-anbefalinger. Ud over tidligere annoncerede genstande som sofaer, borde, skænke og juletræer, kan Roomba robotstøvsugere med Imprint® Smart Mapping og Braava jet m6 robotgulvmoppen nu automatisk registrere og proaktivt anbefale Clean Zones omkring opvaskemaskiner, toiletter, ovne/komfurer, kattebakker samt mad- og vandskåle3. Du kan ydermere tilpasse dit Smart Map ved at udpege dine egne præcise Clean Zones. Via Alexa eller Google Assistant-aktiverede enheder kan du med din stemme bede din robot om at rengøre disse områder, ved fx. at sige: “Hey Google, bed Braava jet m6 moppe rundt på toilettet2."
• Undgår flere af de genstande du ønsker, den skal undgå - Roomba j-seriens robotstøvsugere kan registrere og undgå endnu flere forhindringer end før, hvilket giver dig en større ro i sindet om, at arbejdet bliver udført. Roomba j-seriens robotter vil nu genkende og undgå kæledyrslegetøj, mad- og vandskåle, kattebakker og rygsække, foruden tidligere understøttede genstande som sko, sokker, ledninger, hovedtelefoner, tøj, håndklæder og efterladenskaber fra kæledyr i fast form.
• Spring et værelse over - Ting går ikke altid som planlagt, ej heller din rengøringsrutine. Derfor kan du nu springe et værelse over under et igangværende rengøringsjob for at undgå uønskede afbrydelser. Hvis du trykker på ”Spring over”-knappen i iRobot Home-appen eller afgiver en stemmekommando, springer du det værelse eller den zone over, som robotten i øjeblikket er i gang med. Robotten kører så til det næste værelse eller område, så du kan fortsætte din dag uafbrudt.
• Endnu flere Siri-genveje - iOS-brugere kan nu oprette Siri-genveje til direkte værelsesrengøring og gemte "favoritter" fra iRobot Home-appen. Nu kan du bruge din stemme til at bede Siri om at rengøre områder som stuen eller spisestuen. Via en stemmekommando kan du ydermere starte et rengøringsjob fra dine gemte favoritter i iRobot Home-appen. Du kan fx sige: "Hej Siri, gør rent efter aftensmaden", og din Roomba eller Braava jet m6 rengør de værelser, du har udpeget som favorit.

Priser og tilgængelighed

• Vejledende udsalgspris: Roomba Combo j7: 5.999 kroner
• Vejledende udsalgspris Roomba Combo j7+ (med Clean Base®): 7.499 kroner

Roomba Combo j7 og j7+ er tilgængelig primo oktober 2022.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere