Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny service: F-Secure er 24-timers sikkerhedsvagt for dit IT-system

F-Secure lancerer nu Rapid Detection Service, en metode til bekæmpelse af målrettede cyberangreb, som kombinerer lokkedue-sensorer, opdaterede informationer om trusler og et team af cybersikkerhedseksperter, der er på vagt 24/7.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du ikke har fået øje på sikkerhedsbrister, så er der sandsynligvis noget, du har overset. Sådan lyder budskabet fra F-Secure, som nu lancerer en ny intrusion-detection og incident-response service, der skal afdække trusler i virksomhedens netværk. Der er tale om en overvåget service, som lover at alarmere virksomheden senest 30 minutter efter, at en sikkerhedsbrist er opdaget.

Den gennemsnitlige sikkerhedsbrist kan tage uger, måneder eller endda år at opdage. Ifølge Gartner, er den største udfordring i virksomhedernes IT-sikkerhed, at opdage et effektivt målrettet angreb og brud på sikkerheden. I dag svigter de fleste organisationer, når det kommer til tidlig detektering af sikkerhedsbrister, og mere end 92% af sikkerhedsbrister, opdages ikke af virksomheden selv, ifølge tal fra Gartner.* Mange virksomheder læner sig udelukkende op af et defensiv perimeter-forsvar, hvilket er nyttigt, men kun en del af en holistisk cyber-sikkerhedsstrategi. Med flere og flere avancerede angreb fra stadig dygtigere cyberkriminelle, som gennemfører målrettede angreb på virksomhederne vil de i sidste ende kunne trænge gennem forsvaret. Derfor er evnen til hurtigt at opdage indtrængen, og straks reagere på den, afgørende.

“Virksomhederne har indset, at de virkelig kæmper en hård kamp mod indtrængerne, når de kæmper på egen hånd,” siger Pekka Usva, VP of Advanced Threat Protection hos F-Secure. "De skal ansætte en stab af cyber-sikkerhedseksperter, opbygge en infrastruktur til overvågning og have adgang til viden og de seneste efterretninger om dagens trusselsbillede. At opbygge et solidt forsvar internt er både kompliceret, dyrt og tager år. Derfor er en overvågningsservice en god ide for mange virksomheder - og metoden giver et øjeblikkeligt afkast af investeringen.”

Menneske og maskine: Det bedste af begge

F-Secure Rapid Detection service udnytter de stærke sider hos både menneske og maskine til at give en alt-i-en intrusion-detection og response-service, som kan gå i luften med det samme.

Tjenesten består af tre hovedkomponenter: Endpoint- og netværks- “lokkedue”-sensorer, der indsamler data om hændelser og aktiviteter; F-Secure’s viden om aktuelle trusler og adfærdsanalyse, som analyserer data for at spotte unormal adfærd; og det hurtige Detection Center, som er bemandet 24/7 af et team af cyber sikkerhedseksperter, der identificerer og håndterer hændelserne. Når der registreres et brud, vil en ekspert kontakte kunden inden for blot 30 minutter med forslag til reaktion på hændelsen og tilbyde en række tjenester til yderligere analyse og undersøgelse, hvis nødvendigt.

"Den menneskelige komponent er en vigtig faktor," siger Erka Koivunen, Cyber Security Advisor hos F-Secure. "Angribere er mennesker, så man kan ikke alene stole på, at maskiner kan opdage dem. Vores eksperter ved, hvordan angribere tænker, og kender taktikkerne de bruger til at skjule deres tilstedeværelse. Den menneskelige faktor fjerner også de mange falske positiver, som udgør et ekstremt spild af ressourcer. "

Reager med handlingsrettede intelligens

Når et sikkerhedsbrud er blevet opdaget, kan Rapid Detection Service også give brugbar viden om, hvilke muligheder man har for at respondere. Kundens sikkerhedteam får indsigt i hvordan præcis bruddet skete, hvordan man kan isolere det, og få råd om efterfølgende oprydning. Med hurtig detektion, en præcis diagnose og ekspertrådgivning om oprydning, kan virksomhederne begrænse skaden og komme tilbage til almindelig drift så hurtigt som muligt. Derudover tilbyder F-Secure en række onsite tjenester til incident management og efterforskningsmæssige undersøgelser.

Med introduktionen af Rapid Detection Service, styrker F-Secure yderligere sin status som det førende europæiske it-sikkerhed selskab. Rapid Detection Service kan nemt integreres med virksomhedens eksisterende økosystem og giver et ekstra lag af sikkerhed, som forbedrer organisationens cyber-sikkerhedsstrategi.

Og Koivunen lover forbedringer: "Enhver kunde, der vælger denne tjeneste fra os, er allerede bedre stillet i forsvaret af deres systemer end nogen anden."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere