Cybergeddon er en helt ny serie om internetkriminalitet, skabt af manden bag CSI i samarbejde med sikkerhedsfirmaet Symantec. Den har premiere i dag på YouTube, hvor du kan se den gratis
Produceren Anthony E. Zuiker, der også er hovedmanden bag den populære krimiserie CSI, har produceret sin nye serie om internetkriminalitet i samarbejde med it-sikkerhedsvirksomheden Symantec, som laver de velkendte Norton-produkter.
I Cybergeddon følger vi agent Chloe Jocelyn (Missy Peregrym), der sammen med sin kollega Frank Parker (Manny Montana) og master-hackeren Chase ”Rabbit” Rosen (Kick Gurry) efterforsker en række tilsyneladende uafhængige cyber-angreb.
Chloe og hendes team skal nedkæmpe det globale cybercrime netværk, der ledes af Gustov Dobreff (Olivier Martinez) før det er for sent.
Cybergeddon bliver lanceret i ni afsnit på YouTube – tre afsnit om dagen, tre dage i træk. Udover de ni afsnit bliver der også offentliggjort klip med ekstramateriale, der fortæller os mere om Cybergeddon-karaktererne, viser eksklusive billeder fra optagelserne, backstage-scener og interviews med skuespillerne. Der vil også være oplysninger om, hvordan cyberkriminalitet foregår i virkeligheden.
Producenterne bag Cybergeddon har været meget optaget af at gøre serien så realistisk som muligt, og har derfor været i et tæt samarbejde med Symantec for at få indsigt i, hvordan cyberkriminelle opererer i dag.”Cybergeddon er en filmoplevelse, der bryder alle traditionelle regler, og det bedste er, at man kan se den overalt, når som helst på alle enheder med adgang til YouTube,” siger Anthony E. Zuiker.
De første tre af afsnit af serien ligger allerede klar, og resten af Cybergeddon slippes af på YouTube, de kommende to dage. Se Cybergeddon her.