De nye og hurtigt stærkt voksende multi-gigabit Wi-Fi 6 (802.11ax) netværksstandarder har øget efterspørgslen efter båndbredde i både kablede og trådløse netværksforbindelser. Mens højere netværkshastigheder især er en fordel i flerbrugermiljøer som arbejdspladser, kan hjemmebrugere også efterspørge større båndbredder for at drage fordel af hurtigere internethastigheder. QNAP kan nu levere et komplet udvalg af netværks- og storage-løsninger til opgradering af hele it-systemer til højere hastigheder.
Kraftcentret i TS-x53D 2,5 GbE NAS-serien, som er tilgængelig i modeller med 2, 4 og 6 båse, hver med en drevkapacitet på op til 16 TB pr. bås, er en Intel Celeron J4125 quad-core 2,0 GHz processor med op til 8 GB DDR4-hukommelse. De to indbyggede 2,5 GbE RJ45-porte kan levere op til 5 Gbps overførselshastigheder ved brug af Port Trunking. Ydermere giver PCIe 2.0-soklen mulighed for at installere udvidelseskort til at forbedre NAS-funktionaliteten, eksempelvis et 5GbE/10GbE-netværkskort, et QM2-netværks/storage-kort eller en QWA-AC2600 trådløs adapter. TS-x53D-serien understøtter også SSD-cache til low-latency-applikationer, eller den kan automatisk optimeres til lagdelt storage med Qtier-teknologi for at opnå optimal ydelse og samtidig balancere lagerudnyttelsen.
QNAP TS-x53D er en NAS-løsning med 2,5 GbE-datatrafik og 2, 4 eller 6 drevbåse, hver med 16 TB kapacitet.
Denne pålidelige og sikre NAS-serie giver høj omkostningseffektivitet ved at tilbyde flere andre, værdifulde features, heriblandt multi-cloud-backup, cloud-storage gateway, 4K HDMI-output og meget mere.
TS-x53D-serien understøtter avanceret fillagring, deling, backup, synkronisering og databeskyttelse for at hjælpe brugerne med at løse deres daglige opgaver produktivt. Blokbaserede snapshots gør databeskyttelse og gendannelse nemmere – og gør en installation mindre udsat for trusler som ransomware. HBS (Hybrid Backup Sync) realiserer effektivt lokale/remote/cloud backup-job. Den har ydermere QuDedup-teknologi, som fjerner dubletter i backupfiler ved kilden for at spare tid, plads og båndbredde ved backup samt desuden accelererer multi-version backups for at sikre større beskyttelse. TS-x53D har også komplet multimediefunktionalitet med en HDMI 2.0-udgang til visning af op til 4K (4096 x 2160)/60 fps videoer, højkvalitets 4K-transkodning til konvertering af videoer til universelle filformater og streaming gennem DLNA, Plex og Chromecast.
En laptop uden plads til udvidelseskort kan indgå i et multi-gigabit miljø via denne lille USB til 5 GbE-adapter.
TS-x53D-seriens funktionalitet kan udvides ved at installere apps fra det indbyggede QTS App Center, blandt andet til hosting af flere virtuelle maskiner og containere, udrulning af en cloud-storage gateway og implementering af et professionelt videoovervågningssystem.
QNAP har gjort det nemt at opgradere servere og desktop-computere samt laptops til 2,5 GbE eller højere hastigheder.
Til pc’er med en ledig PCIe-sokkel tilbyder QNAP forskellige Multi-Gig Network Interface Cards (NIC) med 10 GbE- eller 5 GbE-porte. Laptops og computere med begrænsede opgraderingsmuligheder kan bruge en praktisk USB til 2,5 GbE- eller 5 GbE-adapter. Og til opkobling af flere arbejdsstationer og enheder til højhastighedssamarbejde i miljøer med mange enheder, tilbyder QNAP en række switches med 10G/5G/2.5G/1G/100M-porte til dine seneste produkter samt næsten enhver ældre netværksenhed, du måtte bruge.
En hurtig switch med LAN-porte op til 10 GbE er nødvendig, når flere enheder med 2,5 GbE-porte eller hurtigere skal udveksle data.
Som alle de andre network storage-løsninger fra QNAP, er TS-x53D-serien baseret på selskabets proprietære QTS-operativsystem, som er designet til at levere højtydende applikationer og tjenester, der opfylder enhver brugers behov inden for fildeling, storage-management, backup, virtuelle miljøer og multimedia.
I tillæg til QNAP-udviklede apps og værktøjer omfatter QTS et App Center, som er en platform, hvortil tredjeparts udbydere kan uploade deres apps, og hvorfra brugerne kan downloade dem. Med så stort et udvalg af apps er det muligt at skræddersy en TS-x53D-serie enhed til kravene fra praktisk talt enhver enkeltperson eller virksomhed.