Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny rekord: Syv års opdateringer til Android-mobil

Fairphone har opgraderet den syv år gamle Fairphone 2 til Android 10. Producenten sætter dermed nye standarder for hvor længe en Android-mobil kan opdateres.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fairphone, der har stor fokus på bæredygtighed i deres smartphone-produktion, rykker grænserne for hvor længe man kan få systemopdateringer til sin Android-mobil.

Fairphone 2 er netop til opdateret til Android 10.

Mobilen kom på markedet i 2015 og er en af de eneste smartphones, som stadig den dag i dag modtager software-opdateringer. Det betyder, at Fairphone har været supporteret i over syv år, hvilket er unikt og sjældent set for Android-smartphones. Fairphone 2 udkom med Android 5 og er sidenhen blevet opgraderet til Android 6, Android 7,1 og Android 9.

Opgraderes uden support fra chip-producent

Fairphone 2 opgraderes uden support fra chipset-producenten. Denne gang har Fairphone samarbejdet direkte med Fairphone-fællesskabet for at undgå nogle af de problemer, som opstod i forbindelse med opgraderingen til Android 9, hvilket har betydet, at opgraderingen til Android 10 er sket hurtigere.

Blandt andet har Fairphone samarbejdet med den frivillige open source-udvikler, indiske Bharath Ravi Prakash. Med hans hjælp er det lykkes at udvikle opdateringen på bare 10 måneder.

Fairphones mål er at holde sine smartphones opdateret så længe som muligt og gå imod resten af industrien, hvor hurtig produktion og regelmæssige lanceringer af nye produkter betyder, at smartphones har korte levetider.

Fairphones enheder, herunder den nylancerede Fairphone 4, er udviklet til at holde – og blive ved med at være gode at bruge. Takket være et modulært design kan ødelagte dele repareres af brugeren selv, og selskabet garanterer 5 års garanti, samt lige så lang tid software- og sikkerhedsopdateringer, så telefonen både er velfungerende og beskyttet.

Fairphone 3 og 3+ har desuden netop fået adgang til en Android 11-betaversion.

Godt for brugeren, godt for miljøet

Smartphones som lever længe er ikke kun gode for brugerne, men også for miljøet. Jo længere tid en forbruger benytter sig af den samme smartphone, jo mindre miljømæssigt aftryk har telefonen.

"Vores unikke tilgang til software har gjort det muligt for os at hjælpe vores brugere med at beholde deres enheder så længe som muligt. Vi er glade for at kunne forsyne vores Fairphone 2-fællesskab med endnu en softwareopgradering og nå vores mål om at yde mindst fem års support fra lanceringen af vores telefoner, og med Android 10-opgraderingen går vi videre til syv års støtte. Vi hæver konstant barren for os selv og industrien og viser, at det er muligt at gøre tingene mere bæredygtigt i software," siger Agnes Crepet, ansvarlig for softwarelevetid og IT hos Fairphone.

Fairphone 2 forventes at modtage den endelige Android 10-opgradering tidligt i 2022.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere