Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny rapport: Den hybride arbejdsplads kommer først

Hvordan skal de danske virksomheder forberede sig på situationen efter corona-nedlukningen, hvor en ny model, den hybride arbejdsplads, toner frem? Det giver danske virksomheder deres bud på i en ny rapport.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Overalt i verden er virksomheder og organisationer i gang med at forberede sig på en hybrid hverdag efter corona. Herhjemme betragtes corona ikke længere som en samfundskritisk sygdom, så hvordan skal arbejdspladsen nu indrettes?

Det har Cisco og Institut for Fremtidsforskning forsøgt at finde ud af sammen med 46 store danske virksomheder og offentlige organisationer. Resultaterne står at læse i en ny rapport.

”Virksomhederne har været kastet ud i et gigantisk eksperiment under corona. Den hybride arbejdsplads, som man først forventede om 5-10 år, har corona accelereret, så den her er nu. Mange virksomheder har det seneste år indført nye arbejdsmodeller, men på den hybride arbejdsplads findes en ”one size fits all”-model simpelthen ikke. De 46 virksomheder lander ikke samme sted. Men mulighederne og udfordringerne er de temmelig enige om,” siger Carsten Videcrantz, administrerende direktør hos Cisco Danmark.

Det fortæller rapporten om it

Inden for it-området peger rapporten på to klare indsatsområder for virksomhederne.

For det første skal it-strategi være en del af den overordnede strategiproces og landskab. Det handler ikke kun om implementering.

For det andet kommer rapporten med en radikal konstatering, nemlig at hybrid altid kommer først. De fleste virksomheder mangler endnu at oprette arbejdsmiljøer, hvor hybrid altid kommer først, hedder det i rapporten. Der bliver tænkt for dualistisk. Alt for ofte sidder virksomhederne fast i enten et rent digitalt eller en rent fysisk opsætning.

Man skal for eksempel overveje, hvilken slags løsninger der passer ind i medarbejdernes moderne hjem. Der skal med andre ord være fokus på løsninger og platforme, der giver medarbejderne mulighed for at arbejde asynkront i tid og rum.

Der er ifølge rapporten også et par trusler, som man skal tage højde for.

Den digitale etikette skal forbedres fremover, hedder det. Man må sørge for, at medarbejderne er uddannet i og bevidst om digital etikette. Indlæringskurven har været stejl under corona-nedlukningen, men der er stadig nogle ting, der skal finjusteres.

Desuden er der de tekniske barrierer. Forskning viser, at opfattet lydkvalitet stadig er et stort problem, står der i rapporten

Der vil være behov for endnu bedre værktøjer, der understøtter hybride processer, hvor innovation og kreativitet er vigtige. Rapporten foreslår, at man for eksempel gennemgår et forhold som videokvalitet.

Blandt de medvirkende virksomheder er Novozymes, Coop, DR, Story House Egmont og Cowi. Du kan læse idérapporten Hybrid Work Idea Catalog her. Vær forberedt på, at rapporten er på engelsk, selvom den handler om danske forhold.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere