Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi er vant til at skulle bruge en strømforbindelse og en avanceret tilslutning som vga eller dvi, når vi vil koble en skærm til computeren. Nu gør Philips det imidlertid en hel del lettere og mere simpelt at forbinde skærm og pc.
MMD, firmaet bag Philips-monitors, lancerer i dag en ny 21,5" lcd-monitor med indbygget usb-strømforsyning. Monitoren skal således kun forbindes til computeren via et usb-kabel for at få både data og strøm. Dermed er Philips-monitoren 221S3UCB en oplagt ledsager til en notebook-pc og en fleksibel løsning på kontorer med mobile medarbejdere. Takket være simpel plug and play får du hurtigt adgang til skærmbilleder i høj kvalitet.
Idet monitoren fungerer uden ekstern strømadapter, er den mere skånsom mod miljøet. Skærmen bruger helt ned til 9 watt i timen – cirka halvdelen af en almindelig monitors strømforbrug. Philips 221S3UCB har også en særlig energibesparende led-baggrundsbelysning, som gør, at monitoren kan strømforsynes via en bærbar computer. Som alle andre Philips-monitors med led-baggrundsbelysning er Philips 221S3UCB fremstillet uden kviksølv og er således miljøvenlig gennem hele dens livscyklus, fra produktion til bortskaffelse.
For at sikre brugere den bedste oplevelse i det daglige arbejde har skærmen Compact Ergo Base, som gør den i stand til at tilte og dreje, samtidig med at den kan højdejusteres for den behageligste arbejdsposition og bedste betragtningsvinkel. Desuden sørger den indbyggede w-led-teknologi for, at skærmen viser helt klare og skarpe billeder med præcis farvegengivelse og høj kontrast.
Philips 221S3USB er butikkerne i denne måned til en pris af 1.590 kroner.