Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny organisation skal sikre mere risikovillig kapital til kvindelige iværksættere

Danmark ligger langt nede på internationale lister over kvindelige iværksættere. Det skal der laves om på. En ny paraplyorganisation skal rejse flere risikovillige penge til kvindelige iværksættere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ofte er vi blandt de allerdårligste, når mængden af kvindelige iværksættere sammenlignes på tværs af lande. For eksempel er det kun omkring 1,5 procent af investeringer i Danmark, der går til startups med kun kvindelige stiftere, mens beskedne 6,7 procent går til startups med både mandlige og kvindelige stiftere. Det viser de seneste tal fra brancheorganisationen Dansk Erhverv (februar 2022).

På trods af, at kun en lille del af den venturekapital, der investeres i startups, går til kvinder, så får investorerne faktisk et større afkast af den kapital der er investeret i kvindelige iværksættere: 100 kroner investeret i en startup med kun kvindelige stiftere giver 25 procent større omsætning end virksomheder med kun mandlige stiftere giver.

Danmark skal i førertrøjen

Der er de senere år arbejdet med forskellige initiativer for at sænke barriererne for kvindelige iværksættere. Særligt gennem det landsdækkende program ”Danmark i Førertrøjen på Kvindeligt Iværksætteri” har ambitionsniveauet været højt.

Programmet blev søsat af Tech Nordic Advocates og Industriens Fond sammen med en række danske og udenlandske partnere, herunder Københavns Kommune, Vækstfonden, KPMG, Magnusson, Nordea, Netcompany, London Stock Exchange.

”Mange steder i dansk erhvervsliv halter det med kønsdiversiteten og det forringer konkurrencekraften. Særligt hårdt ramt er den danske start-up-scene. Det håber vi at kunne lave om på med et initiativ som dette, hvor investorerne hjælpes til at accelerere deres investeringer i kvindelige iværksættere – både hvad angår antal og størrelsen på investeringerne. Med tiden vil det give et erhvervsliv med større kønsdiversitet og dermed en styrket dansk konkurrenceevne,” siger Charlotte Kjeldsen Krarup, der er udviklingsdirektør i Industriens Fond.

Det ambitiøse iværksætterprogram for kvinder, kører stadig på fuldt blus og består af tre moduler: Modul 1 er et internationalt mentorprogram, som hjælper kvindelige tech-iværksættere med at etablere sig og påbegynde vækstrejsen, Modul 2, som er et internationalt acceleratorprogram, der skal skabe høj global vækst for danske teknologivirksomheder ledet af kvinder og Modul 3 er en ny paraplyorganisation, der nu for alvor skal katapulteres.

Flere risikovillige penge til kvindelige iværksættere

Den ny paraplyorganisation er en slags investeringsklub for venturekapitalister. Her samles uafhængige danske og internationale investorer, som forpligter sig til at investere i kvindelige tech-iværksættere og teknologivirksomheder ledet af kvinder.

”Adgang til risikovillig kapital er en forudsætning for at skabe nye virksomheder og den største barriere for vækst i startups, særligt for kvinder, som tallene viser. Vi har i Danmark både høje strukturelle barrierer, få kvindelige investorer samt kønsbaserede adfærdsmønstre. Vi samler nu danske og internationale investorer, som har forpligtet sig til slagkraftig handling, i en ny paraplyorganisation, som går i spidsen for at komme problemet til livs,” siger Jeanette Carlsson, grundlægger og CEO i Tech Nordic Advocates.

Den nye paraplyorganisation, drives af Tech Nordic Advocates som en del af investorprogrammet ”Danmark i Førertrøjen på Kvindeligt Iværksætteri”. Organisationen rådgiver kvindelige tech-iværksættere, hjælper med at udarbejde investorparate ’pitch decks’, formidler kontakt til investorer, der særligt interesserer sig for kvindelige tech-iværksættere og teknologivirksomheder, ledet af kvinder.

Den nye organisation hjælper også med at opstille konkrete ’spilleregler’ som sikrer kvinderne en fair kapitalrejsningsproces på lige fod med andre iværksættere, og bidrager yderligere med råd og vejledning i kapitalrejsningsprocessen med investorerne, som følges op, så der sikres adfærd og levering i tråd med de aftalte mål.

Paraplyorganisationen styres af en international styregruppe bestående af blandt andre DanBan, PreSeed Ventures, 2150VC, Promentum Equity Partners, Funderbeam, London Stock Exchange og partnere som for eksempel Magnusson.

”Meget vigtige skridt vi tager med TNA med at screene de forskellige start-ups og være med til at formidle kontakten mellem founderne og de institutionelle investorer. Sørge for den rigtige match og dermed skabe og videreudvikle det nødvendige, relevante og rette økosystem for de kvindelige iværksættere til at få adgang til kapital på lige fod med alle andre i markedet. Vi i Magnusson er utrolig stolte af at være en del af dette netværk som eksklusive juridiske partnere med henblik på at tilføre added-value som trusted advisors for parterne,” siger Sam Jalaei, partner og formand for Magnusson Denmark.
Stor international anerkendelse

London Stock Exchange og den amerikanske regering er blandt de internationale partnere som har skudt kapital i programmet.

”London Stock Exchange er stolte over at kunne fortsætte vores støtte til den dynamiske gruppe af enkeltpersoner og iværksættere i Danmark via vores samarbejde med Tech Nordic Advocates. Vi ser frem til at udvide samarbejdet til også at omfatte forbedret mulighed for adgang til international finansiering,” siger Anya Nechaeva, Head of Europe, Primary Markets, London Stock Exchange Group.

Allerede på onsdag, den 31. august, præsenteres den nye paraplyorganisation og investorklub ved et arrangement hos Vækstfonden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere