Home » AOD Pro » Ny NAS-serie understøtter AMD’s kraftfulde Zen-arkitektur
Ny NAS-serie understøtter AMD’s kraftfulde Zen-arkitektur

Ny NAS-serie understøtter AMD’s kraftfulde Zen-arkitektur

Share

Qnap lancerer NAS-serien TS-x73AU, der består af rackmount-enheder. Serien er bygget op omkring AMD-processorer og rettet mod primært små og mellemstore virksomheder.

En ny serie rackmonterbare NAS’er fra lagringspecialisten Qnap er bygget op omkring den kraftfulde, men energifornuftige processor AMD Ryzen Embedded V1500B, der kører med 2,2 GHz processor og har fire kerner og otte tråde.

”TS-x73AU er QNAP’s første SMB-NAS som understøtter den kraftfulde Zen-arkitektur i AMD Ryzen-processorer, og sammen med de mange SMB-orienterede funktioner er TS-x73AU den perfekte og omkostningseffektive enhed til virksomheder, som er på udkig efter det bedste til prisen,” siger Jason Hsu, produktchef for Qnap.

Med dual-port 2,5 GbE og muligheden for at hoste virtuelle maskiner og containere sammen med en omfattende backup- og snapshot-funktionalitet er den nye Ryzen-styrede TS-x73AU-serie ifølge producenten klar til de mest krævende opgaver for virksomheder uanset størrelse. Med et omfattende sortiment af tilslutningsmuligheder og PCIe-udvidelse skulle man nemt kunne udvide NAS’en med flere funktioner, herunder M.2 ssd-caching, fiber-support og 10 GbE-forbindelse

Se også:  Stor NAS får dobbelt så meget processorkraft

Den fås i 8-, 12- og 16-bay-størrelser med både enkeltstående og redundant strømforsyning.

Hjælp mod ransomware

TS-x73AU understøtter AES-NI-kryptering, SATA 6 Gb/s drev og op til 64 GB dual-channel DDR4-ram. Med et PCIe Gen3 x8- eller to PCIe Gen 3 x4-slots kan man udvide med eksempelvis et 5 GbE- eller 10 GbE-netværkskort. Brugere med VMware ESXi-servere kan installere en QXG-10G2SF-CX4 PCIe 10 GbE adapter med Mellanox ConnectX-4 for at tilføje iSER-support, ligesom man kan installere et M2 ssd-drev til ssd-caching med et QM2-kort for at forbedre IOPS-ydeevnen. Der er også mulighed for at installere et grafikkort eller isætte et fiberkort til virksomheder, som benytter sig af fiberinfrastruktur.

Se også:  QNAP lancerer gratis videokonference-software

TS-x73AU understøtter lokal/fjern/cloud-backup, backup af Google G Suite og Microsoft 365 samt Cloud Storage Gateways. Dertil kommer snapshot-funktionalitet til hurtig og effektiv databeskyttelse og gendannelse til eksempelvis beskyttelse mod ransomware.

Priserne starter ved 14.000 kroner for en model med plads til otte drev. Der er fire nye NAS’er i serien, og den dyreste model til 24.200 kroner har plads til 16 drev.


TAGS
nas
qnap

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S