Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny lydtjeneste giver dig kvalitetsjournalistik fra toneangivende medier

Strillo er en app med kurateret indhold fra toneangivende udenlandske medier såsom The New York Times, The Economist og Der Spiegel samt danske medier som Altinget, Økonomisk Ugebrev og POV International.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hver dag udkommer 3-5 dybdegående artikler med fokus på politik, økonomi, erhverv, klima og tech, indtalt af professionelle oplæsere og stemmeskuespillere.

Visionen er at skabe en medieplatform, der tager brugerne højt op over den daglige nyhedsstrøm og klæder dem på med kvalitetsjournalistik fra verdens førende aviser. Journalistikken er faglig og saglig og går bag om tidens store temaer.

”Som bruger vil du udvide din horisont og se verden fra nye perspektiver med forskellige vinkler på tidens store dagsordner på tværs af medier og ideologiske ståsteder,” fortæller adm. direktør Christoffer Rasmussen.

”Man har et standpunkt, til man ta’r et lyt”, lyder mantraet for Strillo, som advarer dets lyttere om, at det udvalgte indhold vil overraske og kan risikere at gøre lytterne klogere.

”Vi er af den overbevisning, at man altid kan blive klogere og udvikle sine standpunkter, hvis man giver sig tid til at lytte. Det mener vi i høj grad, at Strillo kan understøtte. Samtidig tror vi, at lydformatet er det greb, der gør, at det kan passe ind i en travl hverdag, idet du kan lytte på Strillo, når du f.eks. pendler, laver mad eller vasker tøj,” fortæller redaktør Tobias Matthiesen.

Målet er 7.500 brugere inden for et år, hvorefter de vil udbrede tjenesten til resten af Skandinavien og derefter det kontinentale Europa.

”Vi har sat nogle ambitiøse målsætninger, og det bunder ganske enkelt i, at vi har en stor tro på, at der er brug for en lydtjeneste som Strillo, som hjælper brugerne med at sortere og selektere i den enorme mængde journalistik, der publiceres på verdensplan. Som lytter får du adgang til artikler skrevet af nogle af verdens mest anerkendte journalister og førende tænkere, såsom Pulitzer-vindende journalister, Nobelpris-modtagere og verdensledere,” fortæller Christoffer Rasmussen.

Erfarne kræfter

Strillo er stiftet af adm. direktør Christoffer Rasmussen, app-udvikler Max Theilade såvel som serieiværksætterne Peter Skov Halling og Hong Reese-You. Sammen har Christoffer og Max tidligere stiftet e-bogsplatformen Riidr, som siden er frasolgt til JP Politikens Hus. Redaktør og medejer, Tobias Matthiesen, har baggrund som journalist ved Børsen og lærebogsforfatter.

Christoffer Rasmussen, cand.merc.(mat) fra CBS. 35 år. Adm. direktør i Strillo.

Christoffer har gennem sin karriere haft fokus på digitalisering og bæredygtighed. I 2010 medstiftede Christoffer e-bogsappen Riidr. Riidr blev i 2014 solgt til Politiken Books og er nu lagt sammen med Saxo. Christoffer arbejdede videre med bæredygtighed efter salget af Riidr i et af verdens største energiselskaber, E.ON. Her arbejdede han med forretningsudvikling med fokus på den grønne omstilling. I 2019 medstiftede han lydtjeneste Strillo sammen med sin tidligere partner Max og en lille kreds af medstiftere.

Tobias Matthiesen, cand.comm. fra Roskilde Universitet. 31 år. Redaktør for Strillo.

Tobias er uddannet journalist med ét års praktik hos Dagbladet Børsen (2013-2014). Efter en periode som finansjournalist for Børsen, blev han i 2016 tilknyttet Børsen Weekend og Børsen Pleasure, hvor han har skrevet lang række større portrætter og features såvel som redigeret publikationerne. Sideløbende med arbejdet på Børsen har Tobias udgivet fem lærebøger til samfundsfag i gymnasiet, der er solgt i mere end 20.000 eksemplarer.

To ugers gratis prøveperiode

Mediepartnerne omfatter Altinget, Der Spiegel, Financial Times, Foreign Policy, Foresight Climate & Energy, Harvard Business Review, Inside Business, Kongressen, Le Monde Diplomatique, POV International, Scientific American, The Economist, The Guardian, The New York Times, Økonomisk Ugebrev.

Strillo er inspireret af italiensk, hvor ordet betyder noget i retning af udråb og har været brugt af avissælgere på gaden.

Strillo koster 59 kr. pr måned eller 399 for et helt år. Der er en to ugers gratis prøveperiode. Kan hentes i Apple App Store eller Google Play-butikken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere