Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny løsning gør det let for grupper at betale online

Et samarbejde mellem danske Yourpay og amerikanske Pay By Group, gør det nu muligt for europæiske e-handelsvirksomheder at integrere beløbsdeling, så deres kunder nemt kan splitte betalingen allerede i checkout-flowet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Alle, der spiser ude ved, at de uden problemer kan få lov til at dele regningen og betale hver for sig. Nu er det også muligt at splitte regningen, når man som gruppe handler på nettet.

Den danske betalingsvirksomhed Yourpay og amerikanske Pay By Group er netop gået sammen om at gøre det lettere for europæiske erhvervsdrivende at modtage gruppebetalinger fra deres kunder. Ved at kombinere Yourpays betalingsteknologi med Pay By Group’s gruppebetalingsmuligheder, bliver det nu muligt at dele beløbet direkte i checkout-flowet.

”Vi er glade for at indgå partnerskab med Pay By Group, fordi der er et markant behov for, at vores kunders kunder kan betale sammen. Pay By Group er den perfekte løsning på det,” siger Mathias Gajhede, CEO i Yourpay.
Løsningen kommer til at gavne mere end 5.000 webshop-ejere på tværs af Europa. Partnerskabet forventes at booste Yourpays transaktionsvolumen, da gruppekøb generelt er 15 % højere end enkeltpersoners transaktioner.

Sparer betalere for dyre udlæg

Når en gruppe af online-shoppere vælger at købe et produkt sammen, trækkes beløbet ikke fra kreditkortet, før alle i gruppen har overført deres andel.

”Lad os forestille os, at Liselotte er ansvarlig for at købe Roskilde-billetter til sig selv og tre af sine venner. Det er et betydeligt beløb at lægge ud for, men med vores nye gruppebetalingsløsning betaler hun reelt ikke for andet end sin egen billet. Når Liselotte gennemfører transaktionen sender hun en betalingsanmodning til sine venner direkte i betalingsvinduet, så de kan overføre inden købet,” forklarer Mathias Gajhede.

Løsningen kræver blot, at hun indtaster sine venners telefonnumre. De modtager en sms med et link til Yourpays betalingsvindue, hvor de indtaster deres kreditkortoplysninger og betaler for deres egen billet.

”Det gør det langt lettere for grupper at handle online, når der ikke er én person, der står med hele udlægget. Løsningen sparer simpelthen folk for den ubehagelige situation at skulle rykke sine venner for penge,” siger Mathias Gajhede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere