Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny Huawei-mobil kan se om du har feber

Den nye Honor Play 4 Pro har indbygget termometer, så den kan advarer dig, hvis du har feber og måske er smittet med corona.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I disse corona-tider er det vigtigt at være opmærksom på symptomer. En lille snert af feber kan være tegn på at man er smittet, og jo hurtigere man kan opdage det, jo hurtigere kan man gå i karantæne og undgå at give smitten videre.

Det er dog ikke sikkert, at man selv lægger mærke til feberen, hvis den kun er mild.

Med den nye Honor Play 4 Pro er det imidlertid muligt at få vished, hvis man er i tvivl. Der er nemlig indbygget termometer.

Læg den på panden

Alt du skal gøre for at måle din egen eller en andens temperatur, er at lægge mobilens bagside på panden. Indbygget i kameraet er en infrarød sensor, som er i stand til at måle temperaturer mellem -20°C (-4°F) to 100°C (212°F).

Der er formentlig ikke tale om medicinsk nøjagtigt, men ikke desto mindre kan det være en hjælp til at vide om der er en infektion på vej.

Honor er en underafdeling af Huawei. Det er nogle år siden der er udsendt mobiler under brandet i Danmark, så vi skal nok ikke forvente at se Honor Play 4 Pro officielt i danske butikker.

Det ligner dog en ganske fornuftig smartphone.

honor_play_4_pro_image_1591188518671.jpg (1200×800) Honor Play 4 Pro.

Udover termometret byder den på 6.57" LCD- skærm med dobbelt prikhulskamera, Huaweis stærkeste mobilprocessor, Kirin 990, 5G-forbindelse, 8GB ram, 128 GB indbygget lagerplads, et dobbeltkamera på bagsiden og et 4.200 mAh batteri. Den har imidlertid ikke adgang til Googles apps, ligesom den nye P40 Pro, som er ude i Danmark nu.

I Kina bliver Honor Play 4 Pro solgt for, hvad der svarer til cirka 2.750 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere