Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny dansk tjeneste hjælper dig med at få det bedste lån

Lendme vil gøre det lettere for danskerne at udnytte det stigende antal digitale lånemuligheder. Den gratis tjeneste indhenter og sammenligner tilbud fra online-banker, når man ønsker at optage et lån.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I takt med at Danmark bliver et mere digitalt samfund, og bankerne nedlægger et stigende antal filialer, især uden for de større byer, bliver danskernes kontakt med bankerne i højere grad digital.

Dette ses blandt andet i forhold til stigningen af banker, der kun tilbyder ydelser online, og slet ikke har filialer – såkaldte ”online banker”.

En af de største fordel ved online banker for forbrugerne er, at man ikke er afhængig af åbningstider eller lokal tilstedeværelse, men at man kan indhente lånetilbud, når det passer ind i hverdagen. Samtidigt så har online banker som følge af at de ikke har en masse dyre filialer, meget konkurrencedygtige priser, set i forhold til de mere traditionelle banker.

Lånet sendes i udbud

Lendme er et af de såkaldte Fintech selskaber, som vil gøre det lettere for danskere at udnytte det stigende antal digitale bankløsninger, ved at indhente og sammenligne tilbud fra bl.a. disse online-banker, når man ønsker at optage et lån.

Måden det foregår på er at man ansøger på samme måde som man ville hos de enkelte banker, men i stedet for at kun modtage et tilbud fra en bank, så får man tilbud fra flere banker – Lendme sender så at sige låneansøgningen i udbud.

Sparer tid 

Løsningen er med til at spare brugerne for tid og bøvl ved at kun lade dem udfylde én ansøgning, men modtage flere tilbud - sådan at de kan sammenligne dem og vælge det lån der passer dem bedst:

“Det er jo sådan man gør når vi køber elektronik, rejser eller booker hoteller - hvorfor skulle man ikke gøre det samme, når man tager et lån, hvor besparelserne potentielt set er meget større” - siger Frederik Murmann, direktør i Lendme.

Han har, sammen med Christoffer Nylandsted og Peter Grunnet Wang stiftet Lendme, da de kunne se at de danske forbruger ikke havde samme tjenester tilgængelig, som vores svenske eller norske naboer. Derudover er markedet meget uigennemsigtigt, hvis man ønsker at finde ud af, hvor man optager det billigste lån.

Lendme. De tre stiftere af Lendme, Christoffer Nylandsted, Peter Grunnet Wang og Frederik Murmann.

Gratis for brugeren

Trioen er rigtig glade over den meget store interesse de har oplevet, men er egentlig ikke overrasket, med tanke på at størstedelen af alle lån i Sverige og Norge bliver optaget via tilsvarende digitale tjenester.

”Lendme er en gratis og uafhængig formidler af lån. Vi hjælper både bankerne med på en fair vis at formidle og markedsføre deres lån, og samtidig stiller vi også forbrugerne i en position, hvor de har et bedre og mere oplyst overblik over forbrugslån-markedet. Det er en win-win for begge parter”, siger Frederik Murmann.

Gå ind på https://lendme.dk og for at få gratis og uforpligtende lånetilbud næste gang du skal låne penge, og vil sikre dig at du ikke skal betale for mere end hvad du behøver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere