Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny brugerflade gør tablets ældrevenlige

Doro Experience er en nem og overskuelig brugerflade til Android-tablets, der gør det let at surfe på nettet – selv for uerfarne computerbrugere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Doro, der er i forvejen er kendt for seniorvenlige mobiltelefoner, overfører nu sin viden om de ældres behov til tablets. Målet er at gøre den uerfarne bruger mere fortrolig med teknologi og gøre det nemmere at surfe på nettet samt holde kontakt med familie og venner.

Enkel navigation

Brugerfladen Doro Experience er designet som et forenklet styresystem, der gør tabletten brugervenlig med store, tydelige ikoner, så det er nemt at forstå, hvordan man for eksempel sender mail eller deler billeder. Det installeres ved at downloade applikationen til tabletten, der herefter lægger den enkle brugerflade henover det almindelige Android-styresystem som et filter.

”Doro Experience giver på en simpel og lettilgængelig måde uerfarne brugere adgang til de funktioner og tjenester, som de fleste af os tager for givet. Det er vores første produkt uden for telekommunikationsområdet, men det ligger i naturlig forlængelse af vores bestræbelser på at slå bro over den digitale kløft mellem generationerne. Vi er stolte over at tilbyde produkter, der kan både forenkle og forbedre hverdagen for seniorerne, siger Rudi Iversen, country manager hos Doro Danmark.

Få hjælp fra børn og børnebørn via fjernstyring

Den nye brugerflade inkluderer også Doro Experience Manager – en webbaseret tjeneste, hvorfra tabletten kan opdateres via internettet af brugeren selv eller af venner og slægtninge. For eksempel kan et barnebarn oprette adresser, bogmærker, applikationer eller dele billeder på tabletten via Doro Experience Manager og dermed gøre det lettere for den teknisk uerfarne bruger. Alle ændringer bliver straks vist på tabletten.

Doro Experience til Android tablets kan blandt andet prøves og købes i fotokæden Click eller på Google Play og koster 499 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere