Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nvidia fortsætter rejsen fra grafikkort mod tunge enterprise-løsninger

Med opkøb af en lille amerikansk virksomhed, Bright Computing, tager Nvidia endnu et kort, men vigtigt skridt mod en fremtid som leverandør til "tunge" it-løsninger.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke mange år, siden Nvidia kun var kendt for sine gode grafikkort til computere. Ikke mindst gamerne var begejstrede kunder. Det er de nok stadig, men Nvidia har får mange nye kunder inden for den mere tunge del af it-landskabet. Virksomheden udvikler for eksempel AI-løsninger, men går nu også mere ind i netværksadministration.

Det sker med opkøbet af et privatejet amerikanske selskab, Bright Computing, som udvikler software, der kan automatisere opbygningen og styringen af klynger af Linux-servere, hvad enten disse er lokale, i skyen eller hybride.

Når aftalen er landet, vil Bright Computing blive integreret i Nvidia, som dermed tager endnu et skridt i retning af at blive en troværdig leverandør til enterprise-løsninger i stor skala.

Bright Computing har kunder som Boeing, NASA og Siemens. Nvidia har tidligere trukket på Bright Computing, når store højhastighedscentre, HPC-løsninger, skulle opbygges for selskabets kunder, men nu bliver den opkøbte virksomhed helt integreret i Nvidia, der så ikke længere skal tilkøbe ydelserne.

En blandet butik

"Nvidia vil kombinere (softwaren, red.) Bright Cluster Manager med vores kompetencer inden for systemsoftware, så det er nemmere at opkøbe, opbygge og drive HPD-datacentre og på den måde skabe en langt mere lys fremtid for HPC, kommenterer Charlie Boyle, som er vice president and general manager i Nvidia DGX Systems og tilføjer:

"Det vil hjælpe Nvidia med at demokratisere HPC og sætter fart på enterprise-computing."

Der er ikke så mange flere detaljer, da Bright Computing er et privatejet selskab. Prisen er heller ikke kendt. Men dette opkøb og andre tidligere er gradvist ved at ændre opfattelsen af Nvidia. Grafikkortene kan man stadig købe (hvis ikke markedet er støvsuget på grund af kryptovaluta-minedrift), men nu er der endnu en meget anderledes vare på hylderne. Det er en vidtfavnende butik, så mon Nvidia snart bliver splittet op i flere mindre, men mere fokuserede virksomheder? Det vil tiden vise.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere