Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nvidia GTX 780 Ti

GTX 780 Ti er da stadig et kort, der kan noget, men det viser nu kun, hvor imponerende den nye GM204-GPU er.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

GTX 780 var i praksis det kort, som dræbte Titan. Med den fuldfede GK110-GPU og den komplette 15 SMX enhedspakke tog det nye konsumentrettede kort med ét slag kronen fra det ultra-entusiastiske GTX Titan.

 

Med yderligere 192 CUDA-kerner i mikroprocessoren, 16 yderligere tekstur-enheder og en friskere clockfrekvens behøvede GTX 780 Ti ikke den fulde frame buffer på 6 GB, som Titan rummede, for at opnå et forspring i spilsammenhæng. Nvidia spillede godt nok ud med Titan Black efter 780 Ti, men selv det kunne ikke tilbyde meget mere end det i allerede imponerende GK110. GTX 780 Ti kan stadig holde hovedet højt i den hårde konkurrence fra R9 290X og dets direkte substitut, GTX 980.

Det nye Maxwell-baserede kort kan skubbe sig forbi 780 Ti med færre transistorer, en mindre chip, lavere strømkrav og lavere temperatur. Men den seneste generation af GPU kke er blevet fuldstændig blæst væk med hensyn til performance, så der er ikke nogen grund til at græde ned i tastaturet, hvis du har et af dem i din maskine lige nu.

Selv om prisfald ledsager GTX 780 Ti’s langsomme march mod graven, er det ikke et kort, vi vil anbefale dig at købe lige nu. Hvis du ser det lidt omkring, kan du finde kortet med ganske imponerende prisnedslag.

Men i betragtning af, at GTX 970 i overclocket tilstand mindst er dets ligemand – og koster mindre – er disse prisnedsætninger ikke nok. I hvert fald ikke medmindre du har et SLI-kapabelt bundkort og en 780 Ti, som alligevel er på udkig efter en ven.

GTX 780 Ti er da stadig et kort, der kan noget, men det viser nu kun, hvor imponerende den nye GM204-GPU er, som hamler helt op med sidste generations top-GPU’er.