Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nvidia GTX 670 SLI

En ellers glimrende grafikløsning bliver slået af banen af de
intense ydelses-krav, der knytter sig til spil på surround-skærme.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Her i prisgruppen omkring de 5000 kroner står slaget mellem GTX 670 i sli og et CrossFireX-par med AMD HD 7950’er. Det er ikke særlig rar læsning for Nvidias tilhængere. I det store og hele er GTX 670 blot en meget lidt neddroslet udgave af GTX 680, og konfigurationen af hukommelse er identisk.

Det burde betyde, at vi får en ydelse, der svarer til det andet GK104-drevne kort i en sli-opsætning, men helt sådan går det ikke. Ved en almindelig opløsning på 2560 x 1600, ser det meget ens ud, idet GTX 680 sli-løsningen kun leverer enkeltcifrede fortrin i gennemsnitlig framerate over for et par GTX 670’er.

Når man begynder at smide rundt med 6 MP-opløsninger, ændrer sagerne sig imidlertid markant. Nu kan GTX 670s gpu ikke længere følge med GTX 680, og pludselig begynder den manglende SMX-enhed og den markant lavere clockfrekvens at ligne strukturelle svagheder inden for multi-gpu-support.

Ingen konkurrence

Og når man ser over på oppositionen og det tilsvarende prissatte (faktisk en lille smule billigere) CrossFireX-par med Radeon HD 7950’er, bliver GTX 670 fuldstændig udraderet i vores opsætning med tre skærme. Igen ligger det ret lige ved vores 30”-opløsning,men så snart man begynder at spille ved surround-skærmopløsning, tager AMD-kortene sejren, og de gør det med stil.

Batman-testen er det eneste sted, hvor Nvidia-kortet kan føre an, og endda kun med den mindst mulige margin. Hertil kommer, at selv hvor Nvidia holder stand i form af gennemsnitlig framerate, har AMD-kortet en meget højere minimum-framerate.

GTX 670 setup-løsningen falder helt ned til 22fps, hvor Radeon-kortene aldrig kom under 31fps, og det er en ret anseelig forskel. I andre sammenhænge giver HD 7950s’erne dobbelt så høj ydelse som GTX 670-løsningen.

Det er næsten det omvendte ydelsesforhold i forhold til GTX 680, hvor vram var den samme, men gpu var konstrueret anderledes. Her kører AMD-kortet sin gpu med omtrent samme hastighed som GeForce-kortet, men det er konfigurationen af hukommelse, der medfører alle stig-ningerne i ydelse hos Radeon.

Den ekstra GB gddr5 og den forbedrede 384-bit-hukommelsesbus hjælper med at sende ting hurtigt rundt ved den høje opløsning, vi har brugt til vores tre skærme.

Efter det bøvl, vi gennemgik, hver gang vi skiftede mellem testopsætninger – selv blot mellem AMD-løsninger – var vi parat til at hævde, at uanset hvilke fordele Radeon-holdet kunne tilbyde, blev de overgået af ulemperne. Men når vi nu sidder her, mens smerten aftager i vores bevidsthed, kan vi ikke bakke op om Nvidia her.

Vel er driveren og multi-skærmløsningen meget nemmere at håndtere, men ydelsen og den konkurrencedygtige pris gør AMD CrossFireX-løsninger svære at slå. Og GTX 670 i sli har ikke kræfter til at gøre det.

Igen bliver en i øvrigt glimrende grafikløsning slået af banen af de intense ydelses-krav, der knytter sig til spil på surround-skærme.