Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Nvidia RTX 3060 er det hidtil billigste Ampere-kort, og det er nært beslægtet med RTX 3070. Det bruger den samme GA104-gpu, men RTX 3060 Ti har færre aktiverede SM’er. Hukommelsen er på samme niveau med 8 GB GDDR6 over en 256 bit-bus.
RTX 3060 Ti er 17 procent mindre kapabelt i kerneantal, men det kompenserer med nogle fornuftige gpu-boostfrekvenser. Det forklarer delvis, hvorfor RTX 3060 Ti blot yder en smule mindre end RTX 3070 på trods af dette korts siliciumforspring. Ikke ilde for et kort i det prisleje.
Fin ydelse pr. krone
Hvis man ser på tallene, er RTX 3060 Ti 10-15 procent billigere end RTX 3070, og det betyder, at ydelse pr. krone er fornem hos det lille grafikkort. Det er grunden til, at vi elsker det så højt; det er en fremragende gpu til alle opløsninger, og det har til al overflod hæderlig ray tracing takket være dets anden generations-RT-kerner.
Hvis RTX 3080 eller RTX 3070 er for dyre, kan RTX 3060 Ti være en udmærket stand-in.