Home » TV » Nu skal du surfe på fladskærmen
Nu skal du surfe på fladskærmen

Nu skal du surfe på fladskærmen

Share

Mulighederne for at gå på nettet via fladskærmen bliver flere og flere. Nu har Google også meldt sig ind i kampen om sofafolkets websurferi

Efterhånden som udbudet af video på nettet bliver større og større, og meget af det indhold, der traditionelt hører hjemme på en tv-skærm, nu fås via nettet, er det naturligt, at producenterne gør en øget indsat for at integrere de to medier.

Mange nyere fladskærme er udstyret med en eller anden form for web-adgang, der giver mulighed for at udnytte de web-baserede tilbud.

Hver producent med sit system

Sony er blandt dem, der satser stort på internet i deres nyere fladskærme. Bravia-serien er udstyret med en omfattende internetplatform, der giver adgang til videodelingssider som YouTube og DailyMotion samt nyheder og sport fra et udvalg af tv-kanaler.

Med Catch-up-funktionen er det eksempelvis muligt at se programmer fra TV2 Sputnik, lige når det passer dig. Dine foretrukne online-videoklip kan bogmærkes, så du har dem liggende til senere, eller hvis du vil dele dem med vennerne.

Ligesom på mobiltelefoner er der også mulighed for at hente widgets som Twitter, Facebook og Flickr, så du kan være social foran fladskærmen. Hvis du vil se vejrudsigt, nyheder eller endda gå på shopping, kan det også gøres direkte fra sofaen.

Samsung har ligeledes et dedikeret internet@TV system, som giver adgang til en række internet-tjenester samt deres helt egen app store, der i stil med Apples App Store og Android Market, lader udviklere skabe programmer til tv’et, som brugeren kan hente.

Se også:  Philips afslører forårets tv-sortiment: Mere for pengene end nogensinde

Philips har tilsvarende deres eget system, og det samme gælder Panasonic, der kalder deres internetplatform Viera Cast og på lignende vis har udstyret det med muligheden for at se forskelligt tv-indhold, YouTube-klip og billeder fra Picasa samt at hente forskellige widgets.

[pt id=’2009723′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Panasonic Viera Cast”‘]

Panasonic Viera Cast

Nemt og bekvemt

Efterhånden som internettet har bredt sig i så mange retninger, giver det mening at aflaste den del af vores webforbrug, der har med video at gøre via fladskærmen, ligesom telefonen også får lov at tage den del af indholdet, der passer til dette format.

Det er nu engang mere bekvemt at sidde i sofaen og se film på en ordentlig skærm frem for at krybe sammen på kontorstolen foran en monitor i miniformat.

Når internetforbindelserne har de hastigheder, de har i dag, er det også ved at være slut med irriterende flaskehalse, der giver knas med billeder og lyd. Tilslutningen er heller ikke sværere end blot at slutte internetkablet til tv’et.

Flere tv-udbydere giver mulighed for, at man kan leje film direkte fra fladskærmen, og man kan desuden forestille sig, at tv-kanalerne vil skærpe indsatsen for at skræddersy webmaterialet til fladskærmen, så det i fremtiden bliver endnu nemmere at få tv on demand i det rette miljø.

Google indtager tv-markedet

Når Google starter nye projekter plejer det som regel ikke at være for sjov. Google er blevet en stor spiller, der seriøst kan flytte nogle brikker, og deres kommende indtog på tv-området kan betyde, at der for alvor kommer gang i markedet.

Se også:  Philips leverer smart underholdning til hospitalssengen

»Tv møder nettet. Nettet møder tv«. Det er sloganet for Googles nye tv-satsning.

Google TV vil bestå af en ny boks, som du tilslutter dit satellit- eller kabelsignal. Der medfølger tastatur og mus, men boksen vil også kunne styres med Android-telefoner – endda med flere af slagsen på samme tid. Du kan også bruge telefonen til at søge via stemmestyring.

Boksen vil være baseret på Android styresystemet og kører med Chrome OS som browser – og selvfølgelig understøttes flash, som det efterhånden er blevet en mærkesag for Google, efter Apple har boykottet formatet på iPad.

YouTube, som jo belejligt nok ejes af Google, er også klar med et nyt produkt til Google TV. Det hedder YouTube Leanback og optimerer måden, man ser YouTube på en stor skærm.

Andre producenter er også gået med på legen. Sony vil producere tv og blu-ray-afspiller med indbygget Google TV, og Logitech vil også lave en boks. Intel vil give processorkraft til samtlige apparater med deres Atom-chips.

Alle apparater er på markedet i efteråret. Om det så også gælder for Danmark, kan vi jo håbe på, selvom det nok er usandsynligt, når man tager den sædvanlige procedure for disse ting i betragtning.


TAGS
Bravia
Google TV
internet-tv
Panasonic
Philips
viera

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S