Home » Andet » Nu er det tid til at få SuperSpeed på din pc
Nu er det tid til at få SuperSpeed på din pc

Nu er det tid til at få SuperSpeed på din pc

Share

Usb 3.0 har været på trapperne et stykke tid. I de seneste måneder er der dukket flere og flere produkter op, som understøtter standarden, og nu er det muligt at opgradere din pc til den nye standard. Tiden virker dermed moden til hoppe med på de hurtige usb-hastigheder

Den nye usb 3.0 standard – som også går under navnet SuperSpeed USB – giver overførselshastigheder på helt op til 5Gbps. Det er 10 gange hurtigere end usb 2.0 og næsten 6 gange hurtigere end den kraftigste Firewire-forbindelse.

Faktisk er Superspeed USB hurtig nok til at håndtere to SATA 2 diske pr. port med lige så høj hastighed, som hvis de sad i computeren. I forhold til den gamle usb 2.0, vil du således mærke markant forskel, når du overfører data til eller fra en ekstern harddisk eller brænder blu-ray-film fra et eksternt drev, og der er vel næppe nogen, der kan have noget imod at få lidt ekstra fart på filerne.

Opgradér pc’en

Det er efterhånden muligt for de fleste pc-brugere at få glæde af denne hastighed, hvad enten man er på stationær eller bærbar. Flere producenter har sendt indstikskort på gaden, som giver mulighed for at opgradere computeren til den nye standard. Buffalo er således klar med kort til såvel den stationære og den bærbare, og det samme gælder Raidsonic. Kortene ligger i prislejet mellem 330 – 399 kroner – se de aktuelle priser her.

[pt id=’2007510′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Buffalo USB 3.0 Express Interface Card”‘]

Buffalo USB 3.0 Express Interface Card

Nye pc’er med integreret usb 3.0 er også begyndt at ramme markedet. Dog indtil videre ikke i så stort omfang, som man kunne have håbet. Intel tøver nemlig med at indføre teknologien på deres chipsæt indtil næste år.

Pc-producenter som vil bruge den, må derfor selv designe en løsning. Det har HP så gjort med den seneste version af af Envy 15 laptoppen, og Gigabyte har skabt bundkort til Intels P55-platform, som giver usb 3.0 via en værtscontroller fra NEC.

[pt id=’2007512′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”HP Envy 15″‘]

HP Envy 15

[pt id=’2007509′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”GIGABYTE P55A”‘]

GIGABYTE P55A

Voksende udvalg af produkter

Har du først fået computeren opdateret til den nye standard, er der efterhånden et bredt, og konstant voksende, udvalg af produkter, som giver dig mulighed for at udnytte den hurtige forbindelse. Især japanske Buffalo Technologies har været hurtigt ude og lanceret en række produkter, som er lige til at sætte i usb 3.0 porten.

Det drejer sig eksempelvis om nye versioner af deres DriveStation harddiske og en blu-ray-brænder, der skulle være den hidtil hurtigste på markedet. Priserne er ikke markant højere end lignende usb 2.0 produkter – en harddisk på 1TB koster 899 kroner.

[pt id=’2007511′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Buffalo DriveStation™ HD-HXU3″‘]

Buffalo DriveStation™ HD-HXU3

Også Lacie, Freecom og Western Digital er klar med eksterne harddiske, mens Transcend har sendt en usb-nøgle til usb 3.0 på markedet, som dog ikke er nået til Danmark endnu. Det er PQIs nye SSD-drev heller ikke, men vi kan allerede nu garantere, at de ikke bliver billige. Med en læsehastighed på 274MB/s og en skrivehastighed på 198MB/s bliver de imidlertid nogle af hurtigste eksterne lagringsmedier på markedet.

[pt id=’2007508′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”PQI S533″‘]

PQI S533

Fremtidssikret hardware

Skal du have ekstra skub i datastrømmen, er det således svært at komme uden om usb 3.0. Udbredelsen vil kun tage til i den kommende tid, og der går formentlig ikke længe før standarden så småt begynder at overtage pladsen fra usb 2.0. At købe produkter til usb 3.0 kan dermed også betragtes som en fremtidssikring af din hardware, selvom de fleste usb 3.0 porte dog også er baglæns kompatible med usb 2.0.

Produkterne vil formentlig falde en smule i pris, efterhånden som standarden bliver mere almindelig, men når vi blot snakker få hundrede kroner for at omdanne din computer til en toptrimmet datasprinter lige nu og her, mener vi, at tiden er inde til at overveje at få SuperSpeed på din pc.


TAGS
superspeed
USB 3.0

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S