Home » Erhverv » Nu skal vi være digitale – med Djævlens vold og magt
Nu skal vi være digitale – med Djævlens vold og magt

Nu skal vi være digitale – med Djævlens vold og magt

Share

Snart er det slut med at gå på rådhuset. Fra 2015 skal danskerne gå på
nettet og betjene sig selv. Fænomenet kaldes ”borgerservice”, men
formålet med digitaliseringen har intet med service at gøre …

Kommunerne forventer at spare 3 milliarder kroner på den nye løsning. I dag koster det 120 kroner at håndtere et brev eller en e-mail. En digital henvendelse koster 5 kroner. Formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg, siger til Berlingske, at gevinsten skal bruges på at gøre »kolde hænder varme«.

Det lyder kryptisk, men oversat til dansk betyder det, at en masse administrative medarbejdere skal forlade deres skriveborde og marchere over til børnene, de ældre og skolerne. Man ser det for sig. Det må vist kræve en anelse efteruddannelse. Men når man har 3 milliarder at gøre godt med, kan der vel blive råd til lidt omskoling.

Spørgsmålet er, om borgerne også skal omskoles. Kun hver femte dansker har prøvet at bruge digitale selvbetjeningsformularer til kommunen. Det er ikke så sært: Borgerne ved ikke, at muligheden eksisterer. Kommunerne informerer nemlig kun om den på deres hjemmesider, og der kommer borgerne ikke, fordi … nå, ja, fordi de ikke ved, at muligheden er der. Er det kun mig, der fornemmer en svag susen for ørerne?

Se også:  NemID-papkort på vej i graven - snart kan du kun logge på med en app

God, gammeldags tvang

Hvordan vil kommunerne løse dette paradoksproblem? Ved tvang såmænd. Som Jan Trøjborg så følsomt udtrykker det: Det er nødvendigt at tvinge borgerne til digitale løsninger. Borgerne skal afskæres fra at bruge al anden form for kommunikation.

Nu er det imidlertid sådan, at ret mange mennesker ikke er skrappe til at bruge en computer. Selv de unge kniber det for. »Vores udfordring er, at de unge ikke fatter, hvad vi snakker om. Eller rettere, at vi ikke forklarer det, så de forstår det,« siger Astrid Marie Starck fra Kommunernes Landsforening til Berlingske.

Hvad skal folk gøre? Jan Trøjborg har en plan: De kan gå på biblioteket og få et kursus i at gøre det selv. Og de ældre kan få hjælp på plejehjemmene (undskyld: På 2001-newspeak hedder det ”plejecentre”). Så blev den gedde kogt.

Se også:  Byggebranchen ligger nederst i digitaliseringsindekset

Naturligvis er digital kommunikation vejen frem. Men den skulle gerne serveres, så borgerne får lyst til at bruge den. Tvang har aldrig øget appetitten. Og den despekt, der bliver udvist over for svagere medborgere – navnlig de ældre – er forstemmende. Den viser med al ønskelig tydelighed, at dette ikke sker for borgernes skyld. Det sker, fordi der ligger 3 milliarder og venter. Så har borgerne bare at rette ind.

Det gør vi så. Digitize or die, som man sagde i 1990’erne. Vi må blot håbe, at systemerne virker. Ikke et ord om den digitale tinglysning.


TAGS
digitalisering

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S