Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu skal musikken strømme gennem luften

Det er slut med at lede efter bestemte numre i cd-samlingen, hvis du gør som mange: vælger højttalere, der kan modtage musikken trådløst fra en netværksharddisk, en pc, en smartphone eller noget helt fjerde. Vi tester fire højttalere til musik-streaming.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den trådløse lyd invaderer vores hjem. Mange af os har en trådløs hovedtelefon, hvor lyden sendes – streames – ved hjælp af Bluetooth-signaler. Men nu er det også blevet ret almindeligt at streame musik til trådløse højttalere eller musikanlæg. Det kan ske fra en ekstern harddisk med musikfiler, fra en pc, fra en smartphone, fra et hi-fi-anlæg eller fra andre enheder. Antallet af muligheder vokser.

Der er masser af løsninger, og da de ikke nødvendigvis fungerer på kryds og tværs af hinanden, er det en god ide at vælge ét system fra starten. Vil du satse på Apples AirPlay, der kan streame lyden direkte fra iOS-enheder eller på en computer med iTunes, eller vil du have et system, som bruger det trådløse netværk i hjemmet?

At vælge system er særlig vigtigt, hvis du ønsker at have en multirumsløsning, hvor musikken sendes til flere modtagere i boligen.

Pioneren får konkurrence

Sonos er det mærke, som først var ude med gode streaming-løsninger, og nok også det mest kendte system i dag. Her får du trådløs adgang til musiksamlingen på din computer, til internet-radiostationer, online-musiktjenester, eller hvad der kan kobles på det trådløse net i hjemmet. Afspillerne kan forbindes til netværksrouteren med kabel, men kan også udstyres med en netværksadapter, så de bliver helt trådløse. Med særlige adaptere kan musikken sendes til flere anlæg i hjemmet, så du får en multirumsløsning.

Sonos har fået masser af konkurrence, anlæg, der bestemt er værd at overveje. På de næste sider har vi testet fire meget forskellige musikenheder. Fællesnævneren er, at de har indbyggede højttalere og er klar til brug ”ud af æsken”.

Læs testene her:

B&W Zeppelin Air
Sonos Play:3
Libratone Live
NAD Viso 1