Home » Samfund » Nu skal hjernen digitaliseres – skræmmende eller praktisk?
Nu skal hjernen digitaliseres – skræmmende eller praktisk?

Nu skal hjernen digitaliseres – skræmmende eller praktisk?

Share

Det er ikke kun en tanke at koble hjerne og computer sammen. Vi kigger i denne tech-rapport på nogle af de nyeste initiativer

Gabe Newell er overhund i gamingselskabet Valve og har bidraget til den vestlige civilisation med spillet Half-Life. Tidligere på året optrådte han i det newzealandske tv-program 1 News, hvor han talte om hjerne/computer-interface (BCI).

Han er varm fortaler for begrebet, og Valve arbejder på software, der kan oversætte signaler fra vores hjerner ved hjælp af hardware, som han kalder “en modificeret VR-hjelm”. 

vEt  multikanal-eeg og en øjen-tracker bliver brugt i en videospil-lignende situation til at studere beslutnings­processer. 

Ud fra vores erfaring må det bygge på indhentning af data fra øjenområdet, men det er sikkert her, den “modificerede” del kommer ind i billedet. Han har samarbejdet med OpenBCI, der er et firma, som går til BCI ud fra en open source-tïlgang. Som han sagde til 1 News:

“Hvis man er softwareudvikler i 2022 og ikke har sådan en i sit testlaboratorium, begår man en dum fejltagelse.”

Det skal nok være rigtigt.

Newell har opholdt sig i New Zealand for at undslippe pandemien, og det ser ud til, at BCI har været hans yndlingsbeskæftigelse, mens han har været i landet. Newell taler dog ikke om, at vi nødvendigvis skal forbindes direkte til vores spil; han mener, at aflæsning af vores hjernetilstand kan forbedre virkelighedsfølelsen i det interaktive spil, man spiller. Hvis en BCI kan måle, om man er spændt, bange eller opløftet, kan den forme oplevelsen og forstærke disse følelser.

Newell gik imidlertid videre endnu og funderede over muligheden for at skrive følelser tilbage til hjernen:

“Man er vant til at opleve verden gennem øjnene, men øjne blev skabt af en, der ikke tænkte på fejlprocenter eller reklamationsret. Hvis de gik i stykker, kunne man ikke reparere dem effektivt. Det giver udmærket mening ud fra et evolutionsperspektiv, men det lever ikke op til forbrugernes krav.” 

“Det gælder den visuelle oplevelse, den visuelle troværdighed, vi bliver i stand til at skabe – den virkelige verden vil holde op med at være målestokken for den størst mulige troværdighed. Den virkelige verden vil virke flad, farveløs og uskarp i sammenligning med de oplevelser, som vi kommer til at skabe i folks hjerner. Det bliver først rigtig sært, når den, man er, kan redigeres igennem en BCI. En af de første applikationer, jeg forventer at se, er forbedret søvn – søvn bliver en app, som man afvikler, når man har brug for det: Jeg har brug for den mængde søvn, jeg har brug for noget rem-søvn.” 

Read-only-hukommelser

Det lyder temmelig skræmmende, men det er ikke umuligt, hvis man spørger professor Reinhold Scherer, der studerer BCI’er på University of Essex:

“Neurostimulation kan fremkalde følelser og også søvn. Spørgsmålet er, hvor målrettet stimulationen skal være for at udløse en specifik virkning eller opfattelse. Der findes adskillige invasive og ikke-invasive tilgange til at modulere kortikal aktivitet, og det er derfor i princippet “nemt” at stimulere hjernen.” Det er derimod langt sværere at stimulere eller aflæse den nøjagtigt – i hvert fald hvis man ikke vil bore huller i folks kranier. Elon Musk praler med sin abe (se AOD nr. 1), der potentielt kan spille Pong ved hjælp af en BCI, men det er snarere Black & Decker end sort magi, der er på spil her.

En forsøgsperson spiller World of Warcraft med hjernen som del af et forsøg med BCI’er.

“Det er ikke en ulykkelig abe,” sagde Musk under en samtale på Clubhouse, der er en ny social medie-app, som vi faktisk ikke forstår, og som vi heller ikke orker at beskæftige os med. “Man kan ikke engang se, hvor det neurale implantat er blevet sat ind.” Og så er alt åbenbart i orden.

Aben har uden tvivl opdaget, at der er hår, hud, knogle, nogle membraner og et væskelag mellem hjernens overflade og de elektroder, der skal måle dens aktivitet. De dele af hjernen, der er nedenunder, har ikke altid samme størrelse eller placering fra individ til individ, og det gør kalibreringen af en BCI til en vanskelig proces.

“Hvis man ofte spiller klaver, vil det område, der koordinerer øjne med hænder, formentlig være større, end hos en der spiller fodbold. Her vil der være mere koordinering med fødderne,” siger Scherer. 

“Når man måler udefra, svarer det til at dække en fodboldkamp fra en helikopter. Man befinder sig 5000 meter over banen med en mikrofon og skal referere en samtale mellem to mennesker.”

Se også:  Chipmangel skaber kritisk kaos i it-industrien

I det lys kan vi godt se det tiltrækkende i at føre mikrofonen længere ned mod stadion ved at bore hul i dets tag. I en undersøgelse fra 2016 af amerikanske voksne var kun 8 procent “meget” glade ved tanken om at få implanteret chips i kraniet, mens 69 procent var enten “meget” eller “temmelig” utrygge ved tanken.

Det ser ud til, at fremtidens cyborgs kan blive en truet art.

Musk definerer imidlertid allerede en stor del af befolkningen som cyborgs, fordi vi har et “tertiært digitalt lag”, der består af telefoner og pc’er.

“Med et direkte neuralt interface kan vi forbedre båndbredden mellem vores hjernebark og vores digitale tertiære lag kolossalt. Jeg vil mene, at den kan blive forøget med 1000 eller 10.000 gange. Måske endnu mere.” 

I Essex drømmer man ikke om at bore huller i folk. I stedet satser man på at forbedre følsomheden hos elektroencefalografi-headsets, og man underviser brugerne i at gøre ting med dem. Det kan dreje sig om at spille World of Warcraft – her tog det omkring 20 timer for spillerne at træne hjernen til at udsende de rigtige signaler. Men det gør ikke noget, siger Scherer:

“Når det specifikke mønster bliver etableret, er det temmelig robust. Jeg øvede med de studerende, og vi gik videre med et andet projekt, der havde forbindelse til Google Earth, således at man kunne bevæge sig rundt og spille musik fra forskellige lande.”

Når man havde trænet med hjerne-World of Warcraft, tog det langt kortere tid at begynde at bruge mental-Google Earth.

Man fornemmer en konflikt mellem nogle meget rige mænd, der går op i BCI’ernes fremtid, og akademikere, som ryster på hovedet og indvender, at så enkelt bliver det heller ikke. Nogle begrænsede BCI’er eksisterer allerede, og der bliver ved med at komme flere af dem, indtil vi på et tidspunkt får tilbudt at få en chip indopereret i hjernebarken. Og hvem af os kunne drømme om at sige nej til det? 

TAGS
chips
cyborg
digitalisering

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S