Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Patienten er gjort operationsklar og ligger på operationsbordet i fuld narkose. En enkelt sygeplejerske står parat til at assistere kirurgen, der nu køres ind i lokalet. Kirurgen har ingen hvid kittel eller maske for munden. I stedet har han en underkrop på hjul og fire arme, som operationssygeplejersken nu begynder at trække over med steril plastic.
Derpå indsætter hun små, kirurgiske instrumenter som skalpel, pincet og tang i enden af robottens arme. Kun tre af armene får dog lov til at holde et instrument. Den fjerde får i stedet lov til at gribe om et lille stereoskopisk, high-definition 3D-videokamera.
Den to meter høje skikkelse er en robot, da Vinci, fremstillet af den amerikanske robotvirksomhed Intuitive Surgical. Den opererer dog ikke på egen hånd. For nu træder en rigtig menneskelæge frem og lægger et par næsten usynlige snit i patientens hud, hvorefter han beder operationssygeplejersken føre robottens arme forsigtigt ind mod snittene. Derpå tager han plads bag en manøvrepult og lægger øjnene frem til to kikhuller.
Bag hullerne sidder en dobbeltskærm, hvor kirurgen kan følge enhver detalje fra robottens stereokamera i farver og 3D. Så anbringer han hænder og fingre på to manøvrehåndtag, som sammen med et par pedaler får robottens fire arme til at foretage alle bevægelser og aktiviteter med en præcision, der er langt større, end hvad lægen selv nogensinde ville kunne udføre. Robotten udglatter og retter alle eventuelle smårystelser og unøjagtig-heder. Det er nærmest som et avanceret com-puterspil. De små kirurgiske instrumenter, som robotten nu begynder at føre ind i såret, kan drejes og vinkles på en måde, som rigtige kirurgiske instrumenter ikke kan.
I dette tilfælde sidder kirurgen i samme lokale blot et par meter fra operationsbordet. Men han kunne lige så godt sidde i lokalet ved siden af, på en anden etage eller et helt andet sted. Robotarmene ville nemlig via net-
tet kunne udføre instruktionerne fra manøvre-pulten lige så godt, selv om kirurgen befandt sig på den anden side af Jorden.
Operationer i felten
Oprindelig blev da Vinci udviklet til operation af soldater på slagmarken eller på fjerne og ufremkommelige steder. Så kunne den dygtige operationslæge uden risiko for eget liv sidde i sikker afstand og redde menneskeliv.
Det viste sig dog, at den avancerede robotkirurg var mere velegnet til anvendelse på hospitaler, hvor armenes behændighed under lægens kontrol gav mulighed for at operere på en ny og mindre indgribende måde. I modsætning til traditionel operationspraksis, hvor kirurgen må skære patienten mere eller mindre op, behøver snittene ikke at være længere end 1-2 cm for at give rigelig plads til robotarmenes kirurgiske mini-instrumenter.
Kirurgen har ingen problemer med at følge, hvad der sker under operationen. Billedet på skærmen er højopløst og i tre dimensioner, og alt hvad der foregår vises i realtime. Der er på intet tidspunkt tale om virtuelle billeder eller virtual reality.
”Det er næsten som at være der selv,” erklærer overlæge Johan Poulsen, der er specialist i urinvejssygdomme og ansvarlig for robotkirurgi på Aalborg sygehus.
”Kirurgen har et knivskarpt 3D-billede af operationsstedet, som kan gøres større eller mindre, lige foran sig. Det er nærmest som at gå rundt som en lille Gulliver inde i patienten oven på organerne,” fortæller han begejstret.
Robottens indbyggede computer omsætter alle kirurgens styregreb til minutiøst præcise bevægelser af de aktuelle robotarme. Da Vinci nedskalerer automatisk enhver bevægelse af kirurgens hånd, så en håndbevægelse på omkring 10 cm svarer til robotbevægelse på cirka 1 cm. At systemet bortfiltrerer de rystelser, der uvilkårligt opstår i kirurgens hænder under langvarige operationsforløb, betyder, at robotten opererer mere stabilt og nøjagtigt end selv den mest rolige mennekehånd, ligesom den heller ikke bliver træt undervejs.
Kirurgen kan arbejde, som stod han eller hun virkeligt med hænderne inde i patienten. Robotarmene formidler trykfornemmelse tilbage til kirurgen. Det føles næsten, som blev operationen udført direkte af kirurgens hænder, og med tiden lægger lægen slet ikke mærke til, at operationen foregår via robot og uden at han selv har instrumenterne i hånden.
Mange patienter er naturligvis en smule skeptisk over for sådan en operationsrobot og spørger. Men robotten er forsynet med en lang række sikkerhedsforanstaltninger, der faktisk gør brugen af den mindst lige så sikker som traditionel kirurgi.
Under et operationsforløb udfører da Vinci millioner af selvtjek. Og systemet kan ikke programmeres og kan ikke tage beslutninger af nogen art eller foretage nogen som helst bevægelse eller aktivitet, der ikke følger af en
direkte styreordre fra manøvrepulten. Teoretisk kunne man godt udvikle en operationsrobot, der med den rigtige programmering kunne arbejde delvis eller helt automatisk, men det er ikke meningen med da Vinci.
”De fleste patienter, som har mulighed for at få en robotoperation, vælger det faktisk også,” melder Johan Poulsen.
”Det er ikke kun ved de mere simple operationer for kræft i prostata og urinvejene, men også nyrekræft og livmoderkræft, og vi har også klar dokumentation for, at patienterne bløder mindre, har færre smerter og ligger kortere tid på hospitalet, og at også rekonvalesenstiden er meget kortere,” slår han fast.
Koster 15 millioner kroner
Der er på verdensplan solgt over 2.000 da Vinci.robotter, og de har udført over 200.000 operationer alene i 2012. Herhjemme er robotten indkøbt af både Odense Universitetshospital, Herlev Hospital, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus og Rigshospitalet.
Aalborg Universitetshospital ser så et stort potentiale i teknologien, at man ønsker at udvide antallet af operationer.
Hospitalet kan i dag operere tre ud af fire patienterne ved hjælp af robotkirurgien, men vil meget gerne op på en endnu større andel. I løbet af de kommende år er det planen, at blandt andre sygehusets mave-tarm-kirurger også skal i gang med at foretage robotoperationer.
Men det er ikke nogen billig fornøjelse at blive robotopereret.
”Indkøbsprisen på små 15 millioner kroner er for høj, og det koster også alt for meget at servicere robotten, ligesom de små EndoWrist instrumenter stadig er meget kostbare,” konstaterer Johan Poulsen.
Det får naturligt nok mange hospitaler til at tøve med nye indkøb. Men efterhånden, som flere producenter får lov til at fremstille operationsrobotter, er der en forventning til, at priserne falder. Så måske vil vi en dag se alle opreationer blive udført af kolde, men omsorgsfulde robothænder.
På den medicinske afdeling på University of Texas har tests vist, at videogamere i teenagealderen er bedre til virtuel kirurgi end selv langvarigt uddannede medicinere. Begge parter blev testet i forskellige kirurgiske discipliner som sårsammensyning, og forsøget viste, at gymnasielever, der spillede konsolspil et par timer om dagen, er hurtigere og mere præcise til opgaverne end de uddannede læger, der skulle udføre virtuelle operationer i trænings- og uddannelsesøjemed.
Leverandøren har navngivet sin robot efter det italienske renæssance-geni Leonardo da Vinci, der som den første i verden tegnede en robot – en ridder – og brugte anatomisk akkuratesse og tredimensionelle virkemidler for at bringe sine kunstværker til live.
