Home » Andet » Nu rykker tingenes internet ud på havet
Nu rykker tingenes internet ud på havet

Nu rykker tingenes internet ud på havet

Share

I princippet er der lige så mange muligheder med VDES som med landbaseret netværkskommunikation. Lige nu forventer man foruden at kunne bruge systemet til udvikling af opdaterede iskort, at for eksempel de smarte bøjer kan rapportere om forhold i deres omgivelse – ægte IoT.

Desuden vil sensordata fra de vigtigste installationer ombord på et skib løbende overføres til teknikere, der kan opholde sig på land. På den måde kan en tekniker holdes klar i den nærmeste havn, hvis skibsmotorer eller andet kritiske havarerer. Det sparer tid og omkostninger.

Danske droner skal sikre Nordvestpassagen

Nordvestpassagen løber som et smalt vandbælte mellem Grønland og Canada og nord om Canada helt til Beringstrædet mellem Alaska og Sibirien. Passagen har været lukket af is indtil 2007, men er nu sejlbar fire måneder om året.

Danmark er ikke kun med i udviklingen af fremtidens skibsnetværk. SDU Dronecenter på Syddansk Universitet er involveret i projektet Art-drone, som på lignende vis skal gøre det mere sikkert at krydse mellem Europa, Asien og det østlige Nordamerika ved at benytte den isfyldte Nordvestpassage.

For eksempel kan handelsskibe fra Kinas største rederi, Cosco, spare 10 eller flere dage på havet ved at sejle gennem Nordvestpassagen, der kun er farbar for store skibe i fire måneder i sommerperioden.

Store rederier afholder sig normalt fra at sejle gennem her. En optælling fra foråret 2017 afslørede, at der på det tidspunkt flød mere end 400 isbjerge rundt i passagen. Indtil for få år siden var det helt umuligt a trænge sikkert gennem Nordvestpassagen, men den globale opvarmning har forandret forholdene i området.

Se også:  Ny guide skal gøre det nemmere at komme i gang med industriel IoT

De økonomiske interesser er store, og det er baggrunden for, at droneforskere fra Syddansk Universitet nu vil overvåge forekomsten og positionen af isbjerge.

GPS-trackere på isbjerge

Agus Ismail Hasan står i spidsen for projektet, der går ud på løbende at lade droner rekognoscere over området for at give et overblik over forekomsten af isbjerge i vandet med den sidegevinst, at projektet også vil kunne blive en del af Galileos globale satellit-styrede navigationssystem. Derved kan skibe i det farlige farvand hele tiden hente opdaterede oplysninger om isbjergenes placering.

”Den bedste måde at udnytte droner til at overvåge Nordvestpassagen på er ved at lade dem placere en GPS-tracker på isbjergene,” mener Agus Ismail Hasan.
”På den måde kan skibene notere isbjergenes aktuelle, nøjagtige placering via almindelig GPS.”

Derudover er det tanken at udstyre dronerne med infrarøde kameraer, som kan vise, hvor stor en del af isbjergene, der skjuler sig under vandet.Vanskelighederne ligger først og fremmest i at udvikle en langdistancedrone med infrarøde kameraer, som besidder de flyveegenskaber, der skal til for at operere i det iskolde Arktis, hvor kold og fugtig luft kan skabe store problemer for en drones propeller og sensorer.

Se også:  Elektronikmesse åbner i Herning i dag

”Det er også en udfordring, at vi ikke kan stole på hverken vores magnetiske eller gyromagnetiske kompasser, der ikke er stabile så nær polområdet,” uddyber Agus Ismail Hasan. Desuden dræner kulden batterierne hurtigere, så lige nu undersøger forskerne mulighederne for at bruge droner med brændselsceller.

Første skridt i november

Nettet omfatter i dag blandt andet 200.000 skibe og VHF-kystradiostationer. I radiokæden kan der dog også i dag indgå radiobøjer og højtkredsende kommunikationssatellitter, men rækkevidden er som udgangspunkt kun maksimalt 30 sømil, og både mængde og indhold af information er yderligere reduceret af, at systemet kun kan håndtere en afgrænset mængde udvalgte data.

VDES giver imidlertid i sin grundform mulighed for at etablere den nævnte tovejskanal, der åbner for mere detaljeret dataudveksling. Og den første betingelse blev opfyldt, da der i november sidste år blev tildelt en række nye globale radiofrekvenser til satellitbaseret VDES. Dermed kunne danske Sternula for alvor gå i gang med at gøre Mariot til en realitet og dermed blive Danmarks første kommercielle satellitoperatør.

Mariot-projektet støttes af Innovationsfonden med 20 millioner kr., og konsortiet bag projektet forventer, at man allerede fra 2022, når første satellit sendes i kredsløb, vil kunne skabe effektiv langdistancekommunikation. For projektet vil også åbne for flere nye elektroniske tjenester, hvor søfarten kan anvende det allerede eksisterende AIS/VDES-kommunikationsudstyr. Men Mariot vil også kunne styrke dansk maritim informations- og kommunikationsteknologi (IKT) foruden rumindustrien betydeligt.

TAGS
havkommunikation
innovation
internet of Things
IoT

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S