Home » Andet » Nu rykker tingenes internet ud på havet
Nu rykker tingenes internet ud på havet

Nu rykker tingenes internet ud på havet

Share

Små lavtflyvende satellitter skal som led i et dansk projekt sørge for bedre kommunikation til og fra skibe overalt på verdenshavene

Vi landkrabber er godt forvænte med kommunikation her i 2020. Sværere er det på verdenshavene, der ikke er dækket af fiberkabler og mobilnetværk. En mulig løsning er at opsende en flåde af små, lavt kredsende satellitter, der sammen med strategisk placerede kommunikationsbøjer vil kunne skabe et globalt netværk.

Det er netop, hvad Danmarks første kommercielle satellitoperatør Sternula (navnet betyder ternefugl) har tænkt sig at gøre. I 2022 vil Sternula efter planen opsende den første af halvtreds satellitter, som skal gøre søfartsrelateret tovejskommunikation teknisk mulig og økonomisk realistisk.

Sternula har sammen med fem andre specialistvirksomheder lanceret et konsortium, der skal drive et forskningsprojekt med det formål at levere sikker og billig IoT-dataforbindelse til oceangående fartøjer og søfartens sikkerheds- og navigationstjenester. Sådan et kommunikationssystem vil også løbende kunne formidle iskortinformation, så alle skibe kan sejle mere sikkert i vanskelige farvande samt overvåge skibsmotorer og forskelligt andet kritisk udstyr ombord.

Havenes usynlige netværk

Skibene kan kommunikere med hinanden og land (til venstre) og hente løbende IoT-data om de motorer og andre installationer (til højre).

Forskningsprojekt hedder Mariot (Maritime Internet-of-Things), og foruden Sternula deltager virksomhederne GateHouse, Space Inventor og Satlab foruden Aalborg Universitet og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Se også:  Denne gang er video kommet for at blive

I første omgang vil Mariot fokusere på netop iskortinformation, fordi udtyndingen af havisen omkring Nordpolen muliggør nye arktiske skibsruter, der kan spare mange tusinde kilometers sejlads i forhold til de traditionelle interkontinentale ruter.

Næste skridt vil være formidling af almindelige sikkerheds- og navigationstjenester som farvandsefterretninger og kystovervågning samt monitorering af maskiner og kedler ude på hvert enkelt handelsskib.

Mariot baserer sig på det såkaldte VHF Data Exchange System, VDES, der er anden generation af den AIS-standard, som i dag formidler data som position, kurs og fart i form af små beskeder udsendt over skibenes VHF-antenner.

AIS-standarden stammer fra 1990’erne, men den kan slet ikke leve op til de krav om dataudveksling, der er i dag. Derfor har man udviklet VDES, som bygger på den samme basis som AIS, men kan meget mere – man kan kalde det nye system for ”AIS på steroider”.

Danske virksomheder bidrager til Mariot

· GateHouse er specialist i datakommunikation og skal undersøge, om data fra en jordstation kan kommunikeres med individuelle satellitter.

Se også:  Kender du fremtiden? Det gør Samsung

· Aalborg Universitet vil bidrage med teknologi på baggrund af viden om Cubesats, som universitetet har stået i spidsen for i 20 år.

· DMI bidrager til projektet med konkrete vejrtjenester tilpasset VDES-teknologien.

· Satlab vil til projektet udvikle nye VDES-satellitradiomoduler.

· Space Inventor er ansvarlig for den overordnede satellitteknologi i projektet.

Kapaciteten er højere, og nu er der mulighed for tovejskommunikation. Nye datakanaler, der benytter frekvensmodulation, er blevet udviklet – herunder stabile uplinks og downlinks til satellitter. Men VDES kan også benyttes til kommunikation direkte mellem to skibe uden brug af satellit.

TAGS
havkommunikation
innovation
internet of Things
IoT

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S