Home » TV » Nu kommer UHD-bølgen
Nu kommer UHD-bølgen

Nu kommer UHD-bølgen

Share

Den nye UHD-standard med fire gange så mange billedpunkter som full HD kommer nu ind over os som en bølge af produkter. Her er nogle af de mest spændende nyheder lige nu

Stor skærm til god pris

Det er måske underligt at kalde et tv til 55.000 kroner billigt, men når det er på hele 80 tommer og har UHD-opløsning er det lige nu en god pris. Kan du ”nøjes” med 60 tommer, skal du kun slippe med 19.000 kroner.

Sharp har lanceret sin nye Quattron Pro-serie, hvor alle tv’er har UHD-opløsning. Alle modeller har desuden en ekstra gul subpixel foruden de normale røde, grønne og blå. Det skulle give en mere naturlig og farveægte billedgengivelse.

[pt id=’2031644′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”De nye Sharp-modeller er meget flade – som skabt til at hænge op på væggen.”‘]

De nye Sharp-modeller er meget flade – som skabt til at hænge op på væggen.

I standby-tilstand kan tv’et omdannes til en (stor) foto-ramme. Alle modeller har smart-tv med adgang til Aquos Net+, som er Sharps egen smart-tv-portal, Men der er også et udvalg af demand-tjenester, for eksempel Netflix.

Vigtige plusser: Stort format, høj opløsning, god pris.

Actionskud i ultra-HD

Her er verdens første UHD 25p actionvideokamera. Med andre ord: Et 31 gram let kamera, du kan fastgøre til kroppen, og som kan filme i UHD-kvalitet. Panasonics actionkamera HX-A500 kan fungere under vand ned til tre meters dybde i en halv time og klarer desuden støv og sand.

[pt id=’2031646′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Kablet forbinder kameraet med en lille optage-enhed du kan stikke i inderlommen eller placere i medfølgende holder.”‘]

Kablet forbinder kameraet med en lille optage-enhed, du kan stikke i inderlommen eller placere i medfølgende holder.

Kameradelen sidder på et kabel og er forbundet en optager, hvor du også finder en 1,5” LCD-skærm, hvor du kan tjekke kameraets synsfelt og betjene menuerne. Kameraet filmer UHD med 25 billeder i sekundet, men sætter du opløsningen ned til 848 x 480 pixel, kan det filme 100 billeder i sekundet og derved lave slowmotion.

Vigtige plusser: Høj opløsning, hårdførhed.

Plasmakvalitet i ny teknologi

I tv’et AX900, som lancereres til efteråret, anvender Panasonic knowhow fra sine fremragende – nu stoppede – plasmaskærme. En professionel videoprocesser analyserer og optimerer både indhold i UHD-opløsning og i lavere opløsning. Og en 2000 Hz baggrundslysscanning giver skarpe og klare billeder under hurtige action-scener.

[pt id=’2031645′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”UHD-tv i lækkert design og billedteknologi der skulle give farver som de bedste plasma-modeller!”‘]

UHD-tv i lækkert design og billedteknologi, der skulle give farver som de bedste plasma-modeller!

Endelig er LCD-panelet udstyret med en ny type LED-baggrundsbelysning og en ”Colour Master Studio”-teknologi, som skulle give en bedre billedkvalitet i de mørke områder.

Smart-tv’et kan modtage i både H.265- og HEVC-formatet, som mange mener, bliver fremtidens UHD-signal.

Vigtige plusser: Panasonic trækker på sin plasmateknologi.

Medieafspiller redder gamle tv’er

Kan UHD-tv’et ikke håndtere sendekodningerne H.265 og HEVC, har du et problem. Det kan løses med Sonys FMP-X5 Media Player. Den kan kobles på med et HDMI-stik og dekode indholdet. Det fungerer dog kun til nogle få af Bravias UHD-tv’er – de kom i 2012 og 2013, men idéen er oplagt, og vi forventer, at du kan købe sådan en mediafspiller til andre tv’er i nærmeste fremtid.

[pt id=’2031647′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Boksen sættes til dit tv før signalet og kan kode 4K-indhold så du kan få ægte UHD på dit tv.”‘]

Boksen sættes til dit tv før signalet og kan kode 4K-indhold, så du kan få ægte UHD på dit tv.

Medieafspilleren er rettet mod de første generationer af UHD-tv’er. Alle nye modeller har eller bør have dekoderen indbygget.

Vigtige plusser: Kan opdatere et ældre UHD-tv.


TAGS
4K
plasma
TechLife
UHD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S