Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kommer Surface Pro til Danmark

Om ganske få uger kan du købe den fuldt udrustede version af Microsofts tablet i de danske butikker. Den har Core i5-processor, hurtig SSD og den komplette udgave af Windows 8, men prisen bliver overkommelig.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Surface er Microsofts eget bud på en tablet. Med den første udgave, som kom i starten af året, viste software-giganten, hvordan man laver en fuldblods-tablet med en Windows 8. Det var en interessant maskine, med flere vellykkede tiltag, men også med store begrænsninger. Du kan læse vores anmeldelse af Microsoft Surface her.

Nu kommer den store version af Surface imidlertid, og selvom fysikken er den samme, så det en ganske anden maskine, når man ser på såvel software som hardware.

Surface Pro er udstyret med den fulde version af Windows 8, og har komponenter som vi kender fra stærke, velydende pc’er. Det inkluderer Intel Core i5-processor, 4GB ram, fuld HD ClearType-skærm i 16:9, 2x 720p HD LifeCams (placeret foran og bagtil), mikrofon og stereohøjttalere.

Brugeren kan desuden udvide hukommelsen eller tilslutte eksterne enheder via USB 3.0-port, microSDXC-kortlæser og Mini DisplayPort – og så kan man tegne eller skrive på skærmen med den medfølgende pen.

Microsoft beskriver selv Surface Pro således: ”Med Surface Pro får du en fuldt funktionel Windows 8-pc, der ser ud som en tablet, føles som en tablet og giver brugeroplevelsen af en tablet. Surface Pro er designet til at give den optimale Windows 8 Pro-oplevelse, og brugeren kan se frem til en tablet, der kan køre alle Windows-applikationer fra Photoshop til Angry Birds.”

Surface Pro er udformet i det hårdføre materiale VaporMg og kommer med integreret Kickstand, så den er nem at stille op. Der er også mulighed for at tilslutte to slags Surface Covers med indbygget tastatur; det ultra-tynde Touch Cover med berøringsfølsomme taster eller Type Cover med ”rigtige” taster.

Microsoft Surface Pro kan købes online via Microsoft Store og i butikker landet over, herunder hos ComputerCity, Expert og FONA, fra d. 30. maj. Surface Pro med 64 GB lagerplads får en vejledende pris på 6.799 kroner, mens den vejledende pris på Surface Pro med 128 GB lagerplads kommer til at ligge på 7.499 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere