Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kommer Renault med elektrisk Mégane

Navnet er det samme, men udover navnet deler den helt nye Renault Mégane E-TECH Electric ingenting med den nuværende Renault Mégane.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den fuldt elektriske Renault Mégane E-TECH Electric er netop præsenteret på IAA München Motorshow.

Den nye bil er 4.2 meter lang og har en akselafstand på 2.7 meter. Det lyder ikke voldsomt, men på trods af, at den er betydeligt kortere end den almindelige Mégane, er pladsen indenfor langt bedre og bagagerummet sluger 440 liter.

Den gode plads skyldes naturligvis den helt nye platform til elbiler, (CMFB-EV), der debuterer i Mégane og som fremover vil danne baggrund for en lang række nye elbiler fra Renault.

Platformen er fleksibel, så man kan bygge en bil, der er op til 4.7 meter lang, og det er også muligt at få en endnu større batteripakke i platformen end de 60 kWh, som Mégane E-TECH Electric er udstyret med.

Mégane E-TECH Electric kommer som udgangspunkt i to varianter og tre udstyrsversioner. Begge har samme helt ny konstruerede elmotor, der blot vejer 145 kg – betydeligt mindre end den, der sidder i den nuværende Renault Zoe.

470 kilometer på en opladning

Den første version Mégane har 60 kWh batteri og en rækkevidde på 470 km på en opladning (WLTP) – og 300 kilometer ved konstant motorvejshastighed på 130 km. Denne har 218 hk og et moment på 300 Nm.

Der findes også en med et mindre batteri – nemlig 40 kWh – her er rækkevidden 300 km og 130 hk motor og et moment på 250 Nm. Begge kan lade med op til 130 kW DC og op til 22 kW AC-ladning. 300 kilometers ekstra rækkevidde klares med 20 minutters lynladning.

Batteripakken har en ny kemisk sammensætning, der betyder 20 procent større energitæthed end det, der sidder i Renault Zoe, og det vejer blot 395 kilo, hvilket gør, at bilens samlede vægt holder sig på 1624 kilo.

Selve batteripakken er blot er 11 centimeter høj. Det er den tyndeste konstruktion til dato. Det betyder også, at Mégane Electric er 90 millimeter lavere end den almindelige Mégane, hvilket igen betyder endnu mere sportslige køreegenskaber i den blot 1.5 meter høje bil.

Google styrer det hele

Men der hvor den nye Mégane E-TECH Electric for alvor skiller sig ud er, når man sidder bag ved rattet og har udsigt til en elegant 24 tommer skærm, der indeholder førerdisplay og multimediesystem.

Multimediesystemet har Qualcomm Snapdragon processor 4K, er udviklet af Google og baseret på Andriod Automotive OS, der indeholder blandt andet Google Maps, Google Play Apps, Google Assistent og electrical routeplanner - alt sammen stemmestyret.

Mégane Electric er naturligvis udstyret med alle de nyeste aktive sikkerhedssystemer, og har 300 patenterede systemer i sig.

Sporty design

Lydabsorberende skum i bunden af bilen reducerer vejstøj og gør, at man enten kan nyde stilheden, eller måske musikken fra det store Harman Kardon anlæg, der for første gang finder vej til Renault.

Bilen har flush dørhåndtag, der selv svinger ud, når man ønsker at komme ind i bilen. Bilens sportslige udseende understreges også af de skjulte dørhåndtag i C-stolpen, der giver bilen et coupéagtigt udseende. Det sportslige look understreges af de 20 tommer alufælge og den markante LED lyssignatur både foran og bag.

Renault Mégane E-TECH Electric lanceres i Danmark til marts. Priser er endnu ikke tilgængelige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere