Home » Mobiltelefon » Nu kommer Googles mobiler til Danmark: Her er Pixel 7-serien
Nu kommer Googles mobiler til Danmark: Her er Pixel 7-serien

Nu kommer Googles mobiler til Danmark: Her er Pixel 7-serien

Share

Der er fokus på sikkerhed, kunstig intelligens og stærke fotoegenskaber i de nye Pixel 7-telefoner, der også kommer til salg i Danmark

Google havde inviteret til lanceringsevent for Pixel-mobiler i dag – ikke kun globalt, denne gang var Danmark også en del af løjerne.

Nu kommer Googles Pixel-mobiler nemlig langt om længe til vores breddegrader.

Pixel 7-serien, som består af Pixel 7 og Pixels 7 Pro blev præsenteret til dagens event. Her er fokus på en smidig og intelligent brugeroplevelse, drevet af Googles egen Tensor 2-chip, der forsyner mobilerne med stærk kunstig intelligens, så de er bedre til at forstå talebeskeder, give kontekstuelle forslag og meget andet.

Den kunstige intelligens kommer også til anvendelse i kameraet, hvor den bidrager til skarpere billeder, bedre ydelse i svagt lys samt effekter som Cinematic Blur, der skaber lækker sløret baggrund i videoer. Sammen med stærk stabilisering og hurtig autofokus skal den også kunne levere smidige resultater, når det går hektisk for sig.

Se også:  Apple iPhone SE (2022) [TEST]: Utrolig power til flot pris
Knivskarp zoom

Begge mobiler har hovedkamera og et super Res Zoom kamera som udnytter den skarpe 50 MP-sensor til at skabe 2x zoom med høj klarhed. Pixel 7 Pro har også telekamera med 5x optiskzoom, der med hjælp fra Super Res-teknologien giver dig op til 30x zoom uden stort kvalitetstab.

Der er også gjort et stort nummer ud af sikkerhed og beskyttelse af brugerens privatliv. Der er indbygget VPN, kryptering og nem mulighed for at få overblik over og kontrollere hvad der gemmes af private data.

Dette går i spænd med Android 13s optimering af sikkerhed og anonymitet. Pixel-mobilerne er de første med denne version af Android. De vil også løbende være de første til at få nye Android-features og de er garanteret 5 års sikkerhedsopdateringer.

Se også:  Xiaomi 12 [TEST]: Fin, men ikke fantastisk
Fra topmodel til budgetvenlig

Topmodellen Pixel 7 Pro har en 6,7 tommer QHD+ OLED-skærm, 12 GB hukommelse og enten 128 eller 256 GB lagerplads og op til 72 timers batteritid. Den er bygget i 100 procent genanvendt aluminium og fås i farverne Obsidian (dybsort), Hazel (hasselgrøn) og Snow (snehvid).

Pixel 7 har en 6,3 tommer OLED-skærm med FHD+-opløsning. Den gemmer på 8 GB hukommelse, har enten 128 eller 256 GB lagerplads, og med Ekstrem batterisparefunktion kan du klemme op til 72 timer ud af batteriet.

Sammen med de nye mobiler lanceres den lidt ældre Pixel 6a.

Pixel-mobilerne er ude på det danske marked d. 13. oktober  til følgende priser:

Pixel 7 Pro (128 GB) – 6.999 kroner

Pixel 7 Pro (256 GB) – 7.799 kroner

Pixel 7 (128 GB) – 4.999 kroner

Pixel 7 (256 GB) – 5.799 kroner

Pixel 6a – 3.699 kroner


TAGS
Google
pixel
smartphones

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S