Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kommer Asus' tablet med tastatur

Asus Eee Pad Slider er en Android-tablet spækket med mediefeatures og udstyret med fuldt tastatur, som kan glides ud underneden.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste, som har stiftet blot kort bekendtskab med en smartphone eller en tablet, ved, at touchskærmene på de små maskiner har deres begrænsninger, når der skal skrives tekster.

Derfor giver det god mening, at Asus vælger at tilbyde en tablet til dem, der simpelthen har fået nok og må have et rigtigt tastatur, når der skal skrives sms’er, e-mails og andet.

Asus Eee Pad Slider er en efterfølger til den succesfulde Eee Pad Transformer, som vi desværre ikke har fået til landet endnu. Ligesom denne er der tale om en Android-tablet af tredje generation, nærmere bestemt version 3.2, mens processoren ligeledes er en Nvidia Tegra 2 dual core.

Der er gode forbindelsesmuligheder i form af usb-port, micro-sd-kortlæser og mini-hdmi-port. Samtidig understøttes video i hd-kvalitet, lyd i surround samt afvikling af flash-indhold fra nettet.

Med MyNet kan du streame medieindhold fra trådløst til hjemmets apparater, mens MyLibrary gør det nemt at finde rundt i digitale bøger, magasiner og aviser. MyCloud giver adgang til digital musik, video og foto via skyen og kan skabe fjernadgang til pc eller mac, så du kan styre computeren fra Eee Pad Slider.

Skærmen er et kapitel for sig. Her er tale om et ips-display på 10,1" udformet i ridsefri Corning Gorilla Glassmed og med en bred betragtningsvinkel på 178 grader. Skærmen modtager 10-fingers touch-input, så der er mere eller mindre ubegrænsede muligheder med touch-betjening.

Eee Pad Slider har desuden 1,2MP frontkamera og 5MP kamera på bagsiden, som giver mulighed for at videochatte samt at tage fotos og optage video.

Med maskinen følger Polaris Office 3.0, som giver en mobil kontorløsning, samt Asus WebStorage, der giver et års ubegrænset weblagring, så man gemmer sine dokumenter og mediefiler i skyen.

Asus Eee Pad Slider er ude på det danske marked i efteråret til en pris på 4.200 kroner for en model med 32GB indbygget hukommelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere