Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan du selv vælge kanaler hos YouSee

Fra i dag er a la carte tv en realitet i Danmark. YouSee tilbyder kunderne frit valg mellem flere end 100 forskellige tv-kanaler som supplement til Grundpakken på kabel-tv.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Det er lidt af en historisk begivenhed, at man nu får adgang til at abonnere på tv-kanaler enkeltvist. Det imødekommer et længe næret ønske blandt mange kunder om at få mere fleksible tv-løsninger med flere valgmuligheder,” siger Ulf Lund, TV-direktør i TDC Group.

At vælge tv ’à la carte’ betyder, at man frit kan vælge både hvilke tv-kanaler, man vil abonnere på, og hvor mange. Begrebet er hentet fra restaurationsverdenen, hvor gæsterne typisk vælger mellem faste menuer eller enkelt-retter fra à la carte-menuen.

Læs også: Sådan får du tv på din pc

”Ligesom på restauranten må man også regne med, at det er lidt dyrere, hvis man selv sammensætter sin tv-menu frem for at vælge en af de forudbestemte tv-pakker. Til gengæld kan man så nøjes med blot én tv-kanal, hvis man ikke ønsker mere,” siger Ulf Lund.

Han siger, at lanceringen af à la carte tv har været en kæmpeudfordring både for producenter, tv-stationer og distributører. I årevis har alle rettighedsaftaler og forretningsmodeller været baseret på, at tv-kanalerne blev distribueret i pakker, og dermed var garanteret at nå ud til et stort antal husstande. Med à la carte valg er der langt større usikkerhed om udbredelsen og dermed de mulige annonce- og abonnementsindtægter.

Læs også: Køb frit kanaler via fjernbetjeningen

”Det har været en lang og sej proces over flere år, hvor nogle mere end andre har forstået behovet for at skabe mere valgfrihed. Men nu er det lykkedes at få næsten alle til at spille positivt med, og det er efter min mening en stor præstation af hele branchen,” siger Ulf Lund.

Sådan fungere à la carte tv hos YouSee

Alle YouSee-kunder har adgang til de godt 20 tv-kanaler, der indgår i Grundpakken. Det drejer sig om danske public service kanaler, dvs. de seks DR-kanaler, TV 2 regionerne og TV fra Folketinget, derudover public service kanaler fra nabolandene Norge, Sverige og Tyskland samt DK4 og hovedkanalerne fra de tre store kommercielle danske tv-stationer, dvs. TV 2, TV3 og Kanal 5

Grundpakken kan suppleres med én eller flere af de mere end 100 kanaler, der indgår i produktet Ekstrakanaler. Kanalerne koster mellem 10 og 40 kr. i månedlig abonnement. De billigste er udenlandske kanaler som f.eks. franske TV5 eller italienske Rai Uno. De dyreste er danske kanaler som f.eks. TV 2 News, Canal 9 og 6’eren.

Ekstrakanaler omfatter ud over et stort antal kanaler fra udenlandske tv-stationer samtlige danske tv-kanaler dog foreløbig undtaget kanaler fra Viasat. TDC forhandler aktuelt med Viasat om også at få TV3-kanalerne med.

Der er ingen bindingsperiode, og man kan frit opsige kanaler til månedens udgang, bare det sker inden den 20. i måneden. Når man tilkøber kanaler, får man adgang til kanalerne inden for få minutter. Alle bestillinger og ændringer sker ved selvbetjening på yousee.dk.

For at kunne abonnere på Ekstrakanaler skal man have en digital boks eller et tv med indbygget kortlæser. Ønsker man adgang til Ekstrakanaler på flere end ét tv, kræver det boks eller kortlæser til hvert tv. Et kort koster 100 kr. i éngangsgebyr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere