Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan du reparere din egen iPhone - Apple giver adgang til reservedele

Apple tilbyder adgang til originale reservedele og værktøjer, så man kan reparere sin iPhone og inden længe også sin Mac-computer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En smadret skærm på en iPhone er ikke noget særsyn. Det er noget mange vælger at leve med indtil de, måske alt for tidligt, kasserer en smartphone, son ellers er fuldt fungerende. Det samme gælder, hvis batteriet bliver slidt eller kameraet går i stykker. Det er ikke optimalt for privatøkonomien og heller ikke for miljøet, da det bidrager til unødigt elektronikaffald.

Apple er derfor klar med et nyt tiltag for at forlænge levetiden af deres produkter. Fremover behøver man ikke indlevere sine Apple-produkter hos en reparatør og betale dyre arbejdstimer for at få den fikset. Man kan gøre det selv.

Apple tilbyder originale reservedele og specielværktøjer til reparation af deres produkter. I første omgang til iPhone 12 og 13, med fokus på de mest udsatte dele - skærm, batteri og kamera. Fra starten af næste år vil man også kunne reparere en Mac med M1-processor.

Kræver teknisk snilde

I en ny butik tilbydes mere end 200 individuelle reservedele og værktøjer. Apple understreger dog at selvreparation ikke er for alle og enhver.

"Reparation via selvbetjening er beregnet til individuelle teknikere, som har den nødvendige viden og erfaring til at reparere elektroniske enheder. For størstedelen af kunderne vil et besøg hos en professionel reparationsudbyder med certificerede teknikere, som bruger originale Apple-reservedele, være den sikreste og mest pålidelige måde at få klaret en reparation på," skriver Apple i sin pressemeddelelse, hvor processen beskrives på følgende vis:

"Det er vigtigt, at kunderne starter med at læse reparationsvejledningen for at sikre, at de kan udføre en reparation på sikker vis. Derefter skal kunderne bestille de originale Apple-reservedele og -værktøjer ved hjælp af Apples Online Store til reparation via selvbetjening. Efter reparationen får kunder, som returnerer deres brugte del til genbrug, tilskud til deres køb."

Det bliver amerikanerne der i første omgang tilbydes muligheden for selvreparation, men i løbet af 2022 udvides ordningen til flere lande, uden det specifikt nævnes hvilke. Om Danmark er på listen vides således ikke endnu.

https://www.altomdata.dk/apple-iphone-13-pro-max-test-den-bedste-iphone-i-mange-aar/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere