Home » Robot » Nu kan du løfte 100 kilo op i armene
Nu kan du løfte 100 kilo op i armene

Nu kan du løfte 100 kilo op i armene

Share

Den menneskelige fysik kender ingen grænser – i hvert fald ikke hvis du benytter et exoskelet. Du har sikkert set dem på film. Nu er de blevet så stærke og avancerede, at de kan få lamme til at gå med tankens kraft. Eller de kan hjælpe industriarbejdere med at løfte tunge ting helt uden arbejdsskader

Listen over filmhelte, der bliver muskelsvulmende stærke uden at overanstrenge sig, er nærmest uendelig. Exoskeletter er en af filmhistoriens mest populære specialrekvisitter. Engang var det måske nok bare en fantasi. Men det er det bestemt ikke længere. Exoskelettet findes på vores side af filmlærredet.

Det har faktisk været her i årtier, men det er først nu, at teknologien kan løfte det op på et niveau, hvor det ikke blot er lidt bedre end en gimmick. Nu kan du løfte jern med exoskeletter, og de kan få lamme til at gå.

Det moderne exoskelet er en slags robot. Den bevæger sig ikke rundt for sig selv, men sidder i stedet uden på en menneskelig krop, hvor den forstærker eller skaber bevægelser. Exoskeletter har en lang historie bag sig – de første umulige forsøg blev gjort i slutningen 1800-tallet.

Det moderne exoskelet, som ikke bare understøtter bevægelser, men selv aktivt kan skabe dem baseret på sensorinformationer, er dog ret nyt. Først de senere år er teknologien blevet så hurtig og så integreret, at man kan opsamle signaler fra den menneskelige krop og omdanne dem til data, der præcist kan styre eksempelvis små, elektriske stepmotorer. Det er denne type, der har skabt fornyet interesse for at udvikle exoskeletter, som kan bruges til helt nye funktioner.

Se også:  Smarte byer breder sig på det smarteste
Indbygget i undertøj

Exoskeletter har som så meget andet taget de største skridt fremad inden for militærindustrien. Men også exoskeletter til handicappede, der er lammede, og for eksempel ikke kan gå, er ved at blive en stor industri. Nyere er exoskeletter, som anvendes på arbejdspladser, for eksempel til tungt eller gentaget arbejde i industrien. Her kan skeletterne gøre det muligt gentagne gange at løfte tunge ting, som ellers ville kunne føre til alvorlige arbejdsskader.

Bilindustrien er et af de steder, hvor der eksperimenteres med exoskeletter, i Europa benyttes italienske Comaus exoskeletter blandt andet på to af Audis fabrikker i Tyskland. Også Ford tilbyder medarbejderne på amerikanske samlefabrikker exoskeletter. Her benytter man en aktiv model fra det californiske firma Ekso Bionics, hvor armbevægelser forstærkes af en indbygget drivkraft.

Her er al elektronik indbygget i et sæt undertøj. Seismics måske banebrydende exodragt ventes på markedet i løbet af i år.

Læser muskelstød

Et amerikansk firma, Seismic, har valgt at fokusere på en helt ny målgruppe: De raske. Her bliver små elektriske motorer, hård computerkraft og et integreret sensornetværk integreret i undertøj, som giver ekstra styrke.

I modsætning til traditionelle exoskeletter er denne løsning så diskret, at man næsten ikke kan se teknikken. Det betyder, at du kan gå længere, spille bedre tennis og holde dig oprejst længere. Dette produkt ventes på markedet her i løbet af 2019.

Aktive exoskeletter af denne type forstærker eller skaber som regel bevægelse ved at aflæse muskelbevægelser. Musklerne trækker sig sammen, når de modtager et elektrisk signal fra hjernen. Dette signal kan aflæses af en såkaldt EMG-sensor (elektromyogram).

Se også:  Vi googler hele Google

Det rå EMG-signal består af en række effektspidser, hvis styrke afhænger af den mængde kraft musklerne leverer. Jo stærkere musklen trækkes sammen, des større er EMG-signalets amplitude. Denne information kan videresendes til exoskelettets kontrolenhed og dermed udløse hjælpende bevægelser i exoskelettets led.

Onyx-skelettet fra Lockheed Martin skal gøre det nemmere for tungt lastede soldater at bevæge sig hurtigt frem i felten.

Denne metode kan dog ikke hjælpe alle handicappede. For hvis det elektriske signal til musklerne aldrig når helt frem – og det er ofte årsagen til lammelser – er der ikke noget signal at aflæse.

Derfor arbejdes der på at udvikle exoskeletter, hvor signalet aflæses direkte fra hjernen. Udfordringen er så både at finde præcis det signal, som kontrollerer en bestemt muskel og at registrere det – vi er nede i meget lave spændinger, under 100 mV.

Ofte vil der være behov for sensorer, der skal indopereres og være i kontakt med vævet, hvilket kan føre til betændelsestilstande, eller man risikerer andre helbredsmæssige trusler. På Melbourne Universitet i Australien har man eksperimenteret med en metallisk stent – et lille net. Den indsættes i halspulsåren gennem et lille snit. Herfra glider stenten op til et blodkar i hjernen, hvor den kan registrere elektriske signaler fra hjerneceller i nærheden på ydersiden af ​​blodkarvæggen.

Metoden har i forsøg vist sig at fungere på får. Nettet skaber ikke arvæv, sådan som elektroder kan gøre. Stadig er elektroder dog den mest almindelige måde at aflæse hjerneaktivitet på – også til exoskeletter – for selvom sensorer er et større, fysisk indgreb, leverer de også et stærkere signal.

TAGS
exoskelet
innovation
robot

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S