Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan din smartphone forhindre brand og indbrud

Nyt system kan øge sikkerheden i private hjem via en app til iPhone og
Android. I forhold til traditionelle alarmløsninger muliggør det både
kortere responstider og betydelige besparelser.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danmark ligger år efter år i toppen af de europæiske indbrudsstatistikker. I 2014 blev der ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter registreret 36.000 indbrud i danske hjem, hvilket betyder, at vi har flere indbrud per indbygger end Tyskland, Norge og Sverige tilsammen. Det vil et nyt tiltag fra aarhusianske Alarmhjælp.dk nu gøre noget ved.

Virksomheden har netop lanceret et alarmsystem, der styres via mobilen. Systemet er baseret på en app, der enkelt kobler en traditionel tyverialarm sammen med husstandens egne samt naboers og bekendtes smartphones. Man vælger selv hvis.

"I dag har alle en smartphone på sig, og i vores nye tjeneste kombinerer vi dem med traditionelle alarmsystemer, som der findes tusindvis af i de danske hjem. App'en giver en melding, hvis alarmsystemet detekterer røg eller registrerer et indbrud, og systemet finder via smartphonen den nærmeste person, som hurtigst kan komme frem. Typisk vil en person kunne være fremme i løbet af få minutter med systemet, mens det ofte tager en halv time for alarmselskabernes vægtere at komme frem. Især ved brand er det alt for sent, forklarer Søren Aldenryd, iværksætteren bag Alarmhjælp.dk.

Det nye system er baseret på, at man ejer sin egen alarm, og kan kobles sammen med allerede installerede alarmer såvel som nye, der gøres mere effektive. Samtidig kan der tilkobles webkameraer til systemet, så man via mobilen kan sikre sig, at der er tale om en reel alarm, før man reagerer. Endelig kan systemet også overvåge de installerede alarmsystemer og sikre, at de virker, som de skal. Brugertests fra Alarmhjælp.dk viser, at systemet samlet skaber en øget følelse af tryghed hos dets brugere, og den månedlige pris er 29 kroner, hvilket er en brøkdel af prisen på et normalt alarmabonnement.

Fem gode sikringsråd

Eksperterne hos Alarmhjælp.dk, der også har udgivet en gratis e-bog om tyverisikring, har opstillet fem generelle forholdsregler, som man bør tage for at sikre sin bolig mod indbrud og brand:

1. Sørg for at sikre huset med gode låse på døre og vinduer.
2. Beskær hække og træer, så indbrudsforsøg nemmere kan opdages af naboer eller forbipasserende.
3. Anskaf en brandalarm, der kan sende meldinger ved brand- og røgudvikling. Det er særlig vigtigt, hvis der bor husdyr i hjemmet. Alarmen kan kobles på Alarmhjælp.dk’s app.
4. Installer en tyverialarm, der stresser tyven og kan sende meldinger. Gode alarmråd findes på www.alarmtips.dk. Alarmen kan kobles på Alarmhjælp.dks app.
5. Få dine naboer eller bekendte til at sætte bilen foran huset, tømme postkassen og fylde noget i skraldespanden, når I tager på ferie.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere