Home » Hjemmeunderholdning » Nu giver projektoren ægte biografbilleder
Nu giver projektoren ægte biografbilleder

Nu giver projektoren ægte biografbilleder

Share

Tv og video i ægte biografkvalitet hjemme i stuen med en mastodont-opløsning på 4.096×2.160 pixels har hidtil kun været en fjern drøm. Men nu kommer den første såkaldte 4K-projektor. Eneste ulempe er prisen på projektoren, som er højere end prisen for samtlige biografsæder i landets største biografsal

4K er det nye modeord inden for tv-billeder, nu da vi ellers har vænnet os til at nyde Full HD. Og med 4K er vi oppe på den helt store billedklinge. For billedet har en opløsning på 4.096×2.160 pixels. Med andre ord: Billedet dannes af 8,8 millioner punkter. Til sammenligning giver Full HD 2,1 millioner pixels.

Denne gigantiske opløsning kan du opleve på de store lærreder i de bedste digitale biografer. Men nu kan du også få 4K i hjemmeprojektoren – med denne Sony WPL-VW1000ES. Eneste lille problem er prisen, som ligger i nabolaget af 170.000 kroner.

Se også:  4K koster ikke ekstra på Disney+

Ser vi bort fra den ubetydelige detalje, er det bare at glæde sig over en detaljerigdom, som er enestående. Forestil dig: En opløsning som i nogle af verdens største biografer hjemme i din stue. Det bliver ikke meget bedre, hvis man er vild med film.

[pt id=’2024977′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Sony WPL-VW1000ES er skabt til at være det smukke centrum i en stor hjemmebiograf med det hele.”‘]

Sony WPL-VW1000ES er skabt til at være det smukke centrum i en stor hjemmebiograf med det hele.

Mange dyre arbejdstimer

Netop den høje opløsning er skyld i den vanvittige pris for projektoren, som skal indrettes med LCD-elementer af særlig karakter, form og kvalitet. Disse bliver lavet i begrænset oplag, og der er en ekstrem kvalitetskontrol bagved. Justeringen af en projektor i denne klasse kræver også en masse tid – ellers bliver billedet ringe.

[pt id=’2024979′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Full HD versus 4K. Det er lækkert med et billede i den skarpe Full HD-opløsning men du får fire gange så mange billedpunkter med 4K – en forskel der bliver tydelig når billedet blæses op på et stort lærred.”‘]

Full HD versus 4K. Det er lækkert med et billede i den skarpe Full HD-opløsning, men du får fire gange så mange billedpunkter med 4K – en forskel, der bliver tydelig, når billedet blæses op på et stort lærred.

Dertil kommer en billedprocessor, som er på konstant overarbejde, og som kan sammenlignes med processorer i supercomputere. Endelig er der objektivet, som bliver slebet og poleret i hånden. Sony WPL-VW1000ES kræver masser af arbejdstid, og det skal være folk, der kan deres kram.
Kontrastforholdet er vilde 1 million til 1, lysstyrken er 2.000 lumen, og du kan naturligvis også se 3D i den højeste opløsning.

Se også:  Webkameraer [STORTEST]: Gå til videomøde med stil

Husk, at du også skal have en signalkilde, der modsvarer projektorkvaliteten og et lærred i 3.000 kroners-klassen samt et stort lydsystem til at fuldende oplevelsen.

Også tv-apparater skal nu have 4K-opløsning, også kaldet Ultra-HD. Sony lancerer her i december et 84”-fjernsyn med den ultraskarpe skærm. Sony KD-84X9005 hedder nyheden.

Bliver det nye format en succes? Foreløbig er der intet tv- eller videomateriale i 4K-opløsning tilgængeligt, og selvom tv’et skulle kunne opgradere dvd- og Blu-ray-film og kan vise fotos i stort format og høj opløsning, når det næppe et bredt publikum de første år. Men det er et interessant fingerpeg om, hvor tv-billedopløsningen kommer til at ligge om fem-ti år.

[pt id=’2024980′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den meget høje opløsning giver mulighed for kæmpeskærme.”‘]

Den meget høje opløsning giver mulighed for kæmpeskærme.


TAGS
4K
hjemmebiograf

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S