Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu får iPad Pro tastatur med pegefelt

Apple har lanceret en ny iPad pro, og det er en gedigen nyhed med mulighed for tilslutning af tastatur med pegefelt. Er iPad’en ved at blive en notebook?.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er dette en tablet - eller er det måske en bærbar computer? Apple har netop lanceret en ny iPad Pro, hvortil du kan købe et tastatur med pegefelt som på enhver laptop.

Oven i dette har tabletten en ganske stærk, ny processor, A12Z Bionic, som gør den nye iPad hurtigere og stærkere end de fleste bærbare Windows-pc’er.

Den nye iPad Pro er dermed også et mere direkte svar på Microsoft Surface Pro end tidligere versioner af iPads. Men måske endnu vigtigere: Ved at bevæge sig i retning af laptop-formatet kan Apples nyhed være med til at give nyt liv til et hensygnende tabletmarked.

Tabletten er presset af tynde laptops på den ene side og store, hurtige smartphones på den anden side. Den har behov for at finde en ny rolle, hvis den ikke skal dø som produkttype. Den nye iPad Pro kan også ses som et svar på den udfordring.

Fås i to størrelser

Corona-situationen har gjort, at Apple lancerede nyheden uden den sædvanlige event, hvor Steve Jobs-efterfølgeren Tim Cook normalt optræder. Han kunne ellers have haft en del at bryste sig af. Fysisk ligner den nye iPad Pro i nogen grad forgængeren (bortset fra tastaturet). Den fås i to størrelser, det traditionelle iPad-format med en 11" Liquid Retina-skærm og en 12,9" Liquid Retina-udgave, der nærmest opleves som en lille notebook.

Den ny iPad Pro har også fået et ultravidvinkelkamera og mikrofoner i – oplyser Apple – studiekvalitet og endda en LiDAR-scanner med avanceret dybderegistrering. Scanneren skulle gøre det muligt at udføre helt nye opgaver end tidligere, hvor man benytter professionelle foto- og videoapps. For eksempel kan iPad Pro bruges i et mobilt studie af professionelle brugere, der arbejder med film, video, podcasts, videoblogs eller andet kreativt indhold.

Scanneren kan også gøre det muligt at køre spil og andre applikationer med ens egen stue som miljø, altså augmented reality. Et sådant spil kunne være Hot Lava, der er en del af iPad Pro-lanceringen, og som gør det muligt at hoppe rundt på stuens møbler for at undgå virtuel lava.

Opdateret styresystem

Pegefeltet på tastaturet er gjort anvendeligt med det opdaterede styresystem iPadOS 13.4, som netop introducerer touchpad-understøttelse. Frem for blot at kopiere oplevelsen fra macOS er understøttelsen af pegefelt blevet fuldstændigt nytænkt i forhold til iPad, oplyser Apple.

Når brugeren bevæger sine fingre hen over pegefeltet, ændrer markøren sig for at fremhæve elementer på brugerfladen. Der er også mulighed for multitouch-bevægelser.

Batteritiden for den nye iPad Pro opgives til 10 timer. Skærmopløsningen er henholdsvis 2388 x 1668 (11") og 2732 x 2048 pixel (12,9"), og opdateringsfrekvensen er for begge 120 Hz. iPad Pro-modellerne vejer 470 og 640 gram uden tastatur.

Her er priserne

Hvis ellers corona-situationen tillader det, skulle iPad Pro-modellerne være i butikkerne fra næste uge. Priserne for 11" er 6999 kroner for Wi-Fi-modellen og 8299 kroner for Wi-Fi- + Cellular-modellen. 12,9"-udgaven fås fra 8699 kroner for Wi-Fi-modellen og 9999 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen.

Tastaturet – det hedder Magic Keyboard – er ikke med i prisen, og det kommer først til maj. Priserne for tastaturet er 2599 kroner til 11"-modelllen og 2999 kroner til 12,9"-modellen. Så du skal have den store pengepung med.

Så er der pegefelt på iPad-tastaturet, som du skal købe separat til en halvpebret pris. Så er der pegefelt på iPad-tastaturet, som du skal købe separat til en halvpebret pris.



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere