Home » Sundhed » Nu får høreapparatet kunstig intelligens. Hvabehar?
Nu får høreapparatet kunstig intelligens. Hvabehar?

Nu får høreapparatet kunstig intelligens. Hvabehar?

Share

Siden høreapparatet sprang fra forstærkerrør til transistorer, er udviklingen bare fortsat og fortsat. I dag er høreapparater små digitale IoT-computere og kan det mest utrolige. Men en endnu mere utrolig fremtid venter lige om hjørnet

For 60 år siden beskrev lægevidenskaben generelt det at være tunghør med ikke at kunne høre svage lyde og diskanttoner, og hørehæmmede blev tilbudt hjælp af et tungt høreapparat med radiorør og et tilsvarende stort 45 V batteri i lommen. Det var i realiteten blot en forstærker, der mere eller mindre blot forstærkede alle lyde lige over. Men så enkelt fungerer høresansen ikke, og det har vist sig, at høretab kan være endog meget sammensat og kompliceret.

Går du til ørelæge eller audiolog for at blive undersøgt for nedsat hørelse, vil du typisk få foretaget en høreprøve, hvor dine ører bliver testet gennem en række toner med forskellig styrke. På den måde kan behandlerne klarlægge, hvilke frekvenser, du har svært ved at høre, og ved hvilke lydstyrker, dit eventuelle høretab gør sig gældende. Resultatet er en grafisk kurve kaldet et audiogram. Men et audiogram viser bare ikke hele sandheden. Meget afhænger eksempelvis af personens subjektive opfattelse og måde at bruge sin hørelse på.

Intensiv dansk forskning

Men nu om dage har udviklerne af høre-apparater mange nye og stærke kort på hånden. ”Du kan sige, at vi arbejder inden for både audiologi, digital signalbehandling, akustik og computervidenskab,” forklarer Ph.D. Niels Henrik Pontoppidan, der er Research Area Manager ved afdelingen for Augmented Hearing ved Eriksholm Research Center i Snekkersten.

”Og vi har især fokus på tre spørgsmål. 1) Hvad mangler vi at vide, 2) hvordan kan vi opnå den viden i såvel laboratoriet som ude i den virkelige verden og 3) kan vi udnytte intelligente algoritmer, dybe neurale netværk og maskinlæring til at kompensere for forskellige former for høretab? En af de helt typiske gener ved tab af høreevne,” fremhæver Niels Pontoppidan, ”er ikke bare at have svært ved at høre navnlig højfrekvente toner og lyde, men frem for alt ikke at kunne skelne stemmer. Og særlig vanskeligt føles det i støjfyldte omgivelser. Samtale i et stille lokale på tomandshånd er ikke noget problem, men sidder fire personer og snakker indbyrdes med hinanden eller i munden på hinanden, og er der så tilmed støj i omgivelserne, kan det være næsten umuligt for en person med høretab at følge med. Det er ikke en udfordring, der nødvendigvis afspejles i audiogrammet, for to personer med næsten ens hørekurver kan opleve vanskelighederne meget forskelligt.

Se også:  Rigtige, kloge mænd VS. rigtigt kloge computere

”Sagen er jo, uddyber Niels Pontoppidan, ”at forskellige stemmer kan benytte sig af de samme frekvenser endda på skift, sådan at nogle bestemte frekvenser først kan tilhøre én bestemt stemme og derpå pludselig en anden. Helt forrygende bliver det, hvis stemmerne kommer fra samme retning og mumler i munden på hinanden. Hjernen er generelt meget god til at adskille den type information på grundlag af retningsfornemmelse og rumopfattelse, hvis hørelsen er normal, men hørehæmmede har ikke samme ”overskud”. Alligevel forsøger hjernen at få noget fornuftigt ud af de signaler, den modtager, men det koster selvsagt ekstra energi og kan også medføre stress,” forklarer Niels Pontoppidan.

Hørehjælpens tre grundformer

De nyeste høre-apparater kan bæres næsten skjult inde i øregangen og er på det nærmeste usynlige. Den bittelille ”perle” midt i øret er den knop, hvormed du kan få fat i apparatet igen!

I dag produceres hovedsageligt høreapparater som hørebriller (hvor elektronikken er indbygget i stellet), ørehængere eller in-ear- modeller. Valget vil udover faktorer som størrelse, smag og design afhænge af brugerens form for høretab og grad af høretab, der også er afgørende for høreapparatets teknologi til lydoverførsel.

Se også:  Avanceret ansigtsgenkendelse ser hvad du føler

Den almindeligste og mest anvendte type er det akustiske høreapparat, der ganske simpelt og lidt firkantet beskrevet består af en mikrofon, en computerstyret forstærker og en højttaler (en øreprop). Denne type kan både være udformet som hørebriller, som ørehænger til at blive båret bag øret eller som små in-ear-apparater, der kan sidde næsten usynligt og skjult i øregangen.

Skal apparatet kunne fungere sammen med en telefon eller teleslynge, udelukker det dog denne mindste modeltype, da disse spolebaserede faciliteter fylder en del ud over den anden nødvendige apparatelektronik. En speciel type ørehænger, hvor lydoverførslen sker via benforankring er specielt egnet til brugere, der enten er døve på kun det ene øre eller har problemer med mellemøret.

På disse apparater er højttaleren (øreproppen) erstattet med en vibrator, som klikkes på en indopereret titaniumskrue mellem kranie og det benforankrede høreapparat. I princippet kan du opnå det samme ved benledning, hvor vibratoren trykkes mod huden ved øret, men for at få den bedste lydkvalitet bliver benforankring ofte foretrukket for benledning.

Den mest effektive løsning er et såkaldt ”cochlear implant”, der består af en ekstern mikrofon, en taleprocessor, en forstærker samt en signaloverførselsenhed bag øret og en indopereret modtager med en elektrode, der stimulerer nervefibrene direkte i øresneglen (cochlea) i det indre øre, hvorfra impulserne går videre til hørenerverne i hjernen. Evnen til at skelne og separere lyde og stemmer fra hinanden afhænger imidlertid ikke af, om du bruger et traditionelt høreapparatet eller et apparat forsynet med benledning, benforankring eller et cochlear implant.

Det er først og fremmest graden af høretab, der afgør, om du har brug for den ene eller den anden lydoverførselsteknologi. De bedste sæt konventionelle akustiske høreapparater koster i dag omkring 10-20.000 kroner. Du skal dog huske, at prisen ikke bare dækker apparatet, men også service, viden og rådgivning. Der produceres ca. 10 mio. apparater på verdensplan om året.

TAGS
høreapparart
IoT
Kunstig intelligens
sundhed

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S