Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu er Huaweis hurtige 4G-mobil i butikkerne

Ascend P2 er udstyret med den nyeste LTE-teknologi, som skal give dig verdens hurtigste 4G-forbindelse. Men mobilen sælges billigt.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

4G er ikke bare 4G. Der findes forskellige teknologier og forskellige sendefrekvenser, som udnytter det hurtige mobile bredbånd på hver sin vis. LTE Cat. 4 er seneste trin i udviklingen. Her får du maksimal hastighed på 150 Mbps. Til sammenligning giver Cat. 3, som er hyppigst udbredt i øjeblikket 100 Mbps.

Huawei Ascend P2 er den første mobil til at understøtte Cat. 4 og i kombination med den nyeste generation af chipset og en quad core-processor på 1,5GHz skal det ifølge producenten give den ultimative 4G-oplevelse. Således skal det være muligt at downloade film i HD-kvalitet på få minutter eller streame videoer, hente sange og e-bøger på sekunder.

Vi har netop fået mobilen til test, så nu må vi se om den også holder, hvad den lover. Forvent en test i et kommende nummer af Alt om DATA.

Telefonen er udrustet med 2420 mAh batteri og Huaweis patenterede strømspareteknologi, som skal give op til 11 dages standby-tid. Quick-charge sørger samtidig for at mobilen er hurtigt ladt op igen.

Ascend har IPS-baseret HD-skærm på 4,7” med ’Magic touch’-funktion, som giver mulighed for at betjene den med handsker på. Skærmen tilpasses automatisk lyset, så den skal kunne bruges under alle lysforhold.

Mobilen kører på Android 4.1 med Huaweis egen Emotion UI-brugerflade, der blandt andet udmærker sig ved at kombinerer hovedmenuen med hjemmeskærmene, så du har alle dine apps samlet et sted. Samtidig udnytter MeWidget skærmpladsen bedre ved at kombinere flere funktioner i en enkelt Widget. Derudover hjælper Emotion UI blandt andet med at holde styr på dit dataforbrug, at rydde op i systemet og lukke apps, der ikke benyttes.

Ascend P2 har også 13-megapixel kamera med HDR og 1,3 megapixel frontvendt kamera til video-opkald. Den dedikerede kameraknap på siden af telefonen giver direkte adgang til kameraet.

Mobilen er 8,4 mm bred og vejer 122 g. Den sælges nu online hos Telia og kan købes i Telias butikker fra næste uge. Prisen er 2.599 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere