(Foto: Computerworld)

Tre OLED-tv'er i test: Billedkvaliteten er forrygende

Flere producenter bevæger sig nu ind på markedet for OLED-tv'er. Udvalget er derfor blevet markant større, mens priserne samtidig er faldet en smule. Vi tager et kig på tre nye modeller.

15. august 2017 kl. 12.07

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er altid en grund til at købe nyt tv. Du kan lige så godt affinde dig med denne kendsgerning. Lige så snart du har punget ud i dyre domme for et lækkert tv, som du tror, du kan have i mange år, kommer der nye modeller på markedet, som får det til at se oldgammelt og uddateret ud.

Lige nu er det OLED-tv'erne, der skal friste kunderne til at skifte flimmerkassen ud endnu en gang. OLED er som sådan ikke noget nyt. Teknologien har eksisteret i mange år. De skyhøje priser har dog hidtil gjort OLED-tv'er utilgængelige for almindelige forbrugere.

På det seneste er priserne imidlertid faldet fra umenneskeligt høje til blot pænt pebrede. Så nu er OLED faktisk en reel mulighed, hvis du er parat til at investere stort i din hjemmebiograf.

Nye spillere på markedet

Udvalget af OLED-tv'er er vokset betragteligt på det seneste. Mens det indtil for nylig kun var ganske få producenter, der kunne tilbyde OLED, er der kommet flere spillere på markedet.

Det gælder eksempelvis Sony, som har lanceret deres første OLED-tv. Det hedder A1. Panasonic er også relativ ny på markedet, mens
LG må betragtes som en veteran inden for genren. Producenten var den første på markedet med et kommercielt OLED-tv, og har derfor en vis erfaring at bygge på.

Det testede LG-tv er mindre end de to andre, men af sammenlignelig klasse, da en tilsvarende 65"-model koster cirka det samme (40.999 kroner). Det viser blot, hvor meget 10 sølle tommer kan gøre for prisen, når vi har med denne typer tv'er at gøre.

Ikke lige nemt at få plads til

OLED-teknologien muliggør enormt tynde skærme, og karakteristisk for de tre tv'er er da også, at de er ganske slanke. Det er dog forskelligt hvor gode producenterne er til at drage fordel af det.

Hvis du stiller tv'et oprejst fremfor at montere det på væggen, giver A1 visse udfordringer. Sony har valgt at tænke ud af boksen og forsynet sit tv med en stor stander på bagsiden, som det skal læne sig op ad.

Den gør, at skærmen nærmest står frit i rummet, men også at det får en lidt besynderlig tilbagelænet positur, og at det kræver en del plads i dybden. Mere end der ofte er på en tv-reol. Og hullet mellem tv og stander gør, at man ikke bare kan lade tv'et stikke lidt udover kanten.

Den mere konservative tilgang til foden, gør det væsentligt nemmere at placere både LG og Panasonics tv'er, der ikke tager nær så meget plads i dybden. Med sin hvide plastbagside virker LG dog lidt billig i sin finish.

En platform til forskel

Selvom tv'erne langt henad vejen tilbyder de samme funktioner, er der ret stor forskel i betjeningen af dem. De kører med forskellige systemer – Android hos Sony, Firefox hos Panasonic og WebOS hos LG – og har hver sin særligt udformede fjernbetjening (eller fjernbetjeninger i Panasonics tilfælde).

Android er det mest udbredte system og derfor også det, der umiddelbart byder på flest muligheder. Hele opsætningen sker nærmest af sig selv, hvis du har en Android-mobil, og der er et godt udvalg af apps tilgængelig.

Sonys tv er således det eneste af de tre, der tilbyder en dedikeret DR-app, så du har direkte adgang til den danske statsradiofonis store streaming-univers. Det er desuden nemt at streame indhold fra din smartphone, da der er indbygget Chromecast i tv'et.

Navigationen i Android-systemet kører dog ikke helt smidigt. Man oplever hakken, når man bladrer rundt i indhold på diverse streamingtjenester, og engang imellem fryser systemet helt. Det er svært at acceptere, når vi har at gøre med et tv til denne pris.

Udvalget af apps og funktioner er ikke helt så store i LG's og Panasonics smart-tv-univers, men til gengæld kører det hele smidigt og er nemt at finde rundt i.

Smart betjening

Sonys fjernbetjening er relativt konventionel, men har indbygget mikrofon, så du nemt kan udnytte den velfungerende stemmestyring.Panasonic og LG er mere innovative i deres tilgang til fjernbetjeningen.

Med LG-tv'et følger den efterhånden velkendte magic remote, der fungerer som en pegepind og har indbygget scoll-hjul samt flere andre nyttige funktioner. Det gør navigationen i det brugervenlige WebOS til en fornøjelse.

Panasonic-tv'et leveres med både en traditionel fjernbetjening og en touch remote centreret omkring en klikbar touchplade. Vi endte med at foretrække denne, da den især i et streaming-baseret tv-setup giver rigtig god mening.

Forrygende billedkvalitet

Tv'erne er spækket med stærk billedteknologi til at supplere det skarpe OLED-display. De tilbyder toptunede billedprocessorer, 4K-opløsning og HDR i op til flere forskellige afskygninger.

Det er da heldigvis til at se. Du får afsindig skarpe billeder med forrygende kontrast og stort set perfekt gengivelse fra enhver vinkel. Især når du ser materiale fra kilder, der understøtter de nyeste standarder – eksempelvis Netflix og Amazon Prime – er der en dybde, som simpelthen ikke er mulig med andre skærmteknologier.

Det er primært, når du ser indhold af ringere kvalitet, og når du dykker ned i indstillinger for at tilpasse billedet, at forskellene begynder at dukke op.

A1 er ikke særlig venligt over for materiale i lavere opløsning. Pixeleringen bliver tydelig i eksempelvis DR's udsendelser. Her har LG-tv'et den simple "fordel", at det er mindre. Pixeleringen er derfor nemmere at overse.

For at undgå den nærmest kunstigt realistiske effekt, et digitalt tv kan give, når man ser film, er du nødt til at gå ind og ændre i indstillingerne. Hver især tilbyder tv'erne forudstillinger til forskellige scenarier, heriblandt op til flere filmindstillinger.

Det er tydeligt, at Panasonic har arbejdet ihærdigt for at ramme et ideelt billede til film. På dette felt tager TX-65EZ950E derfor stikket hjem.

Sony skal dog have stor ros for lyden i tv'et. Den særlige Acoustic Surface-højttaler, der bruger selve skærmen som højttaler, giver et imponerende flot lydbillede, Så godt, at man faktisk kan klare sig uden en soundbar. Helt så god er lyden ikke i de to andre, slet ikke LG. Den er dog tålelig sammenlignet med billige-re tv'er.

Forrygende billedkvalitet

Vil du have optimal billedkvalitet, er der ingen vej uden om. Så skal du have dig et OLED-tv.

På kvaliteten af billedet er det marginaler, der gør forskellen på de tre tv'er. Skærmene er der stort set ikke en finger at sætte på. I sidste ende er det billedbehandlingen og de indstillinger, der tilbydes, som gør den største forskel. Her er Panasonic lige et skridt længere fremme end de to andre.

LG kommer imidlertid nemmere om visse ting, fordi manglerne ved lavere opløst materiale – som trods alt stadig udgør størstedelen af det indhold, vi ser – ikke fremgår så tydeligt på den mindre skærm.

[irp]

A1 leverer et utrolig klart billede og har en seriøs trumf i den gode lyd. Det byder samtidig på den bedste platform i skikkelse af Android TV, men også på et par alvorlige svipsere i form af den aparte opstilling af tv'et og det vaklende styresystem.

Alt i alt er det Panasonic, der leverer den mest fuldendte oplevelse, og derfor TX-65EZ950E, der løber med sejren.