Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu er den her! Folkevognsrugbrødet er genfødt som elbil

Volkswagen har endelig løftet sløret officielt for den nye ID. Buzz, som er en topmoderne eldreven version af det klassiske folkevognsrugbrød.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

ID. Buzz er helt fra bunden af udviklet som et 100 procent elektrisk rugbrød. Den er ikke bygget på en allround-platform, der skal rumme andre biltyper.

Bilens korte karrosseriudhæng for og bag er eksempelvis kun mulige, fordi bilens elektriske drivlinje er integreret på en meget pladsbesparende måde.

Den usædvanlig lange akselafstand på 2.988 mm er ca. det samme som for den aktuelle T6.1 Transporter, men ID. Buzz er med en længde på 4.712 mm hele 19 cm kortere end en T6.1 med samme akselafstand.

Det nye elektriske rugbrød er til gengæld 5 cm lavere, men hele 81 mm bredere end en T6.1 Transporter, alligevel har de en usædvanlig lille vendediameter for en bil i denne klasse på kun 11,1 m, hvilket er det samme som for en Golf.

Overdådig plads til fem

Som MPV er den yderst fleksibelt indrettede ID. Buzz skræddersyet til både fritid og erhverv. ID.

Buzz introduceres i første omgang med fem sæder som standard (2/3 splitbagsæde). Føreren og forsædepassageren sidder på individuelle sæder, der er udstyret med justerbare armlæn inderst som standard. Bagest er der et trepersoners bagsæde med et ryglæn, der kan foldes helt ned eller delt i forholdet 40:60, og bagsædet kan skubbes op til 15 cm frem eller tilbage.

Martin Meiners

MPV’en har to store skydedøre i siderne som standardudstyr, der som ekstraudstyr kan betjenes elektrisk. Når man åbner bagklappen, får man adgang til enormt bagagerum på 1.121 liter, når der læsses op til bagsæderyglænets øverste kant, og lægges ryglænet ned, øges bagagerumskapaciteten til 2.205 liter.

Martin Meiners

Også en varebil

Med ID. Buzz Cargo lanceres en ultramoderne nul-emissions-varebil. Den vil som standard komme med tre sæder i kabinen: førersædet plus et dobbelt passagersæde. Som ekstraudstyr vil ID. Buzz Cargo også kunne fås med et individuelt sæde til forsædepassageren. Bag sæderne er der en fast skillevæg, som adskiller førerkabinen fra varerummet. Denne varerumsadskillelse vil som ekstraudstyr kunne fås med rude og/eller med en åbning til diverse genstande.

Varerummet måler 3,9 m3 og har plads til to europaller. Den tilladte totalvægt for ID. Buzz Cargo er 3.000 kg, og den maksimale nyttelast er 650 kg. Lasten kan sikres via fastgørelsesøjer i gulvet og fastgørelsesskinner i sidevæggene. Den nye ID. Buzz Cargo er udstyret med en højtåbnende bagklap og en skydedør i passagersiden, men den kan også bestilles med en ekstra skydedør og dobbeltdøre i stedet for bagklap.

Martin Meiners

Intelligent lys

Det er ikke kun linjerne og proportionerne, der giver ID. Buzz sit unikke visuelle designudtryk. Ligesom den nye Multivan er ID. Buzz standardudstyret med LED-lys for og bag. Som ekstraudstyr tilbydes de avancerede IQ.Light-LED-matrix-forlygter, der gør nat til dag og samtidig giver ID. Buzz ekstra karisma.

Mellem forlygterne er der en LED-lysstribe, og i midten af listen er der integreret et VW-logo i større format end på alle andre aktuelle Volkswagen-modeller – en hyldest til det originale rugbrød.

Martin Meiners

Bagpå adskiller ID. Buzz sig fra T6.1 med vandret i stedet for lodret opbyggede LED-baglygter – en detalje, der viser et klart slægtskab med den nye Multivan. For første gang på en model fra Volkswagen Erhvervsbiler er LED-baglygterne på ID. Buzz koblet sammen via en gennemgående lysstribe.

Klassisk tofarvet lakering

Volkswagen vil tilbyde ID. Buzz og ID. Buzz Cargo – traditionen tro for et rugbrød – både i standardfarver og som alternativ i forskellige tofarvede lakeringer til bilens karrosseri.

Udvalget består af i alt 11 forskellige farvevarianter: en unilak (Candy White), fem metallakker (Mono Silver, Lime Yellow, Starlight Blue, Energetic Orange og Bay Leaf Green), en perleeffektlak (Deep Black) og fire forskellige tofarvede lakeringer.

Hvis man bestiller et nul-emissions-rugbrød i en af de tofarvede lakeringer, så vil den øverste del, inklusive taget og den V-formede motorhjelm, altid være i farven Candy White.

Området neden for karakterlinjen rundt om bilen kan fås i en af disse fire metallakfarver: Lime Yellow, Starlight Blue, Energetic Orange eller Bay Leaf Green.

Martin Meiners

Interiøret matcher bilens ydre

Når man åbner dørene, byder ID. Buzz ligesom en T6.1 Transporter ikke bare på en meget stor kabine, en høj siddeposition, komfortable armlæn og utallige opbevaringsrum, men også på et hightech-interiør og et enestående samspil mellem farver og materialer. Hvis man vælger en af Style-interiørpakkerne (ekstraudstyr), vil forskellige elementer i kabinen systematisk matche bilens eksteriørfarve.

For at matche den forhøjede siddeposition for føreren og forsædepassageren er instrumentpanelet i ID. Buzz også placeret højt. Ligesom i de øvrige ID.-modeller har du i ID. Buzz et Digital Cockpit med 5,3”-display monteret på ratstammen, og centralt i midten af instrumentpanelet sidder infotainmentsystemet, der som standard har en 10”-skærm.

Martin Meiners

Som ekstraudstyr tilbydes Discover Pro-navigationssystemet med 12”-skærm. MPV-versionen af ID. Buzz kommer med det fra andre ID.-modeller velkendte interaktive ID. Light, der løber på tværs langs forruden i førerens synsfelt lige over instrumentpanelet.

I området under infotainmentsystemet har begge versioner af bilen et opbevaringsrum med afdækning og to kopholdere. I ID. Buzz Cargo er der ligesom i T6.1 Transporter og den store Crafter to ekstra kopholdere foran ved A-stolperne.

Sikker og praktisk

I MPV-versionen af ID. Buzz sidder føreren og forsædepassageren på komfortable, individuelle sæder. Når du stiger ind i bilen, kan du allerede fornemme, at sæderne har en hævet siddeposition, som du kender det fra en T6.1 Transporter. Forsæderne bidrager ikke kun til komforten, de yder også sikkerhed, da der i begge forsæders ryglæn er integreret en sideairbag, der således tilpasser sig automatisk til den pågældende sædeposition. I førersædet er der tilmed også en centerairbag, som i tilfælde af en kollision beskytter føreren og forsædepassageren mod at ramme hinanden. Topversionerne af sæderne vil være fuldt elektrisk justerbare og have både memoryfunktion og massagefunktion.

Anden sæderække består af en komfortabel trepersoners-sæderække med en 1/3- til 2/3-opdeling. Den kan forskydes i alt 150 mm i længderetningen. En anden praktisk detalje er, at de to ryglæn på bagsædet kan indstilles i hver sin vinkel eller klappes frem separat. Takket være den højdejusterbare bagagerumsbund (ekstraudstyr) skaber dette en helt jævn læsseflade på op til to meters længde.

Den øverste del af BuzzBox’en fungerer som et stort opbevaringsrum og har integreret en isskraber og en flaskeåbner, som dermed altid er lige ved hånden. Forrest er der et rum med vippeafdækning, som kan rumme 1,4 liter (fx til en vandflaske), og bagest er der en skuffe på 5 liter til alverdens forskellige ting, man skal have med på turen. I ID. Buzz Cargo er BuzzBox skræddersyet til arbejdsbrug. Her den øverste del af BuzzBox’en et stort opbevaringsrum, der kan rumme en bærbar computer eller et clipboard og endnu en kopholder. Forrest har den også et rum med vippeafdækning, som kan rumme 1,4 liter. I den tosæders Cargo og den femsæders MPV er boksen fastgjort mellem førersædet og det forreste passagersæde, men den kan også nemt og hurtigt tages ud og monteres igen.

204 hk på bagakslen

På den tekniske side er den nye modelrække baseret på Volkswagen-koncernens modulopbyggede elbilsplatform (MEB).

Begge ID. Buzz-versioner introduceres i første omgang med et 77 kWh (brutto 82 kWh) højvolts-litium-ion-batteri med et nettoenergiindhold på 77 kWh, der leverer strøm til en 204 hk elmotor, der er integreret i bagakslen og trækker på baghjulene.

Det kraftfulde drejningsmoment på 310 Nm er til rådighed med det samme og skal give ID. Buzz en harmonisk og kraftfuld acceleration. Tophastigheden er elektronisk begrænset til 145 km/t.

MEB-platformens konstruktion resulterer i et lavt tyngdepunkt og en god vægtfordeling, og sammen med den solide motorkraft skal det gøre den nye ID. Buzz dynamisk og yderst adræt for en bil af denne type og størrelse.

Hurtig opladning

Begge versioner af ID. Buzz kan ved en DC-lynoplader lade med op til 170 kW, hvilket betyder, at batteriet kan tankes med strøm fra 5 til 80 % på kun 30 minutter under optimale betingelser.

ID. Buzz vil være udstyret med den nyeste ID. Software 3.1, som på et tidspunkt også vil tilbyde en ”Plug & Charge”-funktion. Når man lader ved en Plug & Charge-kompatible (DC)-lynoplader, vil laderen via ladestikket genkende din ID. Buzz, og på den måde udveksles alle de nødvendige oplysninger. Straks efter påbegyndes opladningen, og der skal ikke længere bruges et ladekort eller en ladechip. Faktureringen foregår via ”We Charge”-aftalen med Volkswagen.

Plug & Charge kan benyttes til følgende ladenetværk: Ionity, Aral, bp, Enel, EON, Iberdrola og Eviny. Der pågår også forhandlinger med andre større udbydere.

Automatiseret kørsel og parkering

Udvalget af assistentsystemer i ID. Buzz omfatter opkoblede teknologier som fx memoryfunktionen til automatiseret parkering på en tidligere gemt rute, Car2X (advarsler og farealarmer i området tæt på bilen) og den nyeste version af Travel Assist med brug af crowd-sourced data.

Inden for de systemmæssige grænser kan ”Travel Assist med crowd-sourced data” stå for længde- og tværføring af bilen på en delvis automatiseret måde i hele hastighedsområdet og, for første gang, udføre assisteret vognbaneskift på motorveje (ved 90 km/t. og derover).

Hvis der er crowd-sourced data tilgængelige, har ”Travel Assist med crowd-sourced data”-funktionen kun brug for en enkelt vognbanemarkering for at kunne holde bilen i sin vognbane – eksempelvis på landeveje uden vognbanemarkeringer på midten.

I højeste udstyrsniveau vil ID. Buzz kunne fås med over 30 forskellige assistentsystemer ombord. Fremadrettet vil det være muligt at holde op til 35 forskellige styreenheder i ID. Buzz up-to-date med den nyeste softwareversion ved hjælp af over-the-air-opdateringer.

Til Danmark i efteråret

ID. Buzz produceres på Volkswagen Erhvervsbilers fabrik i Hannover, og den danske introduktion forventes at blive til oktober. Direktør i Volkswagen Erhvervsbiler i Danmark, Ib Jakobsen, ser frem til introduktionen af ID. Buzz:

”Vi får ganske få modeller til Danmark, så der kommer til at være rift om bilerne både i år og i 2023. Det er naturligvis vores forhåbning at hente langt flere ID.Buzz til Danmark på sigt, da vi virkelig kan mærke interessen. Og jeg forstår det godt − det er et virkelig funktionelt køretøj med masser af karisma. Med ID. Buzz og ID. Buzz Cargo får vi en helt unik MPV og varebil, der har karisma og køreglæde som ingen anden bil i dette segment. Den rummer både hverdagens praktikalitet og muligheden for at tage på eventyr. Jeg tror, det er den kombination, der skaber en helt særlig fortælling omkring både Buzz og det historiske rugbrød.”

Og det er kun starten på Buzz-turen. I 2023 kommer en version med længere akselafstand og flere sæder, og længere ude i fremtiden er det planen at introducere en California campingbus baseret på ID. Buzz.

Der er desværre ingen melding om danske priser på ID. Buzz endnu.

Fakta:
Opbygning: elmotor, baghjulstræk
Motoreffekt: 204 hk
Drejningsmoment: 310 Nm
Topfart: 145 km/t.
Ladeeffekt ved AC: 11 kW
Ladeeffekt ved DC ved hurtigladning: op til 170 kW
Ladetide ved DC 5-80 % SOC: 30 min.
Batteri: 77 kWh
Trækevne: 1.000 kg
Længde: 4712 mm
Bredde: 1.985 mm
Højde: 1.937 mm
Akselafstand: 2.988 mm
Bagagerumsvolumen (ID. Buzz): 1.121 liter
Lastrum (ID. Buzz Cargo): 3,9 m3




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere