Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu bringer Polestar prøveturen til din dør

Fra januar kan beboere omkring København få bragt en Polestar 2 til hjemmet eller arbejdspladsen og således skifte frokostpausen ud med en prøvetur.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den nye form for prøvekørsel lanceres som et supplement til den eksisterende prøvekørsel fra Polestar Space på Gammel Mønt i København og de fem Polestar Destinations i henholdsvis Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg. En prøvekørsel hjemmefra kan bestilles fra d. 5. januar, men kan bookes allerede fra i dag. Det eneste krav er, at turen starter inden for en radius på 45 minutter fra Københavns centrum. Tiltaget sker som led i strategien om at gøre det lettere og mere belejligt for kunderne at lære Polestar 2 at kende.

“Danskerne har for alvor taget Polestar til sig, og siden lanceringen i foråret har mere end 4.000 danske prøvekørsler allerede fundet sted. Jeg er derfor meget glad for, at vi som en del af vores løfte om at nytænke bilbranchen nu kan tilbyde mange danskere en unik mulighed for at booke og prøvekøre Polestars biler, der hvor det passer dem bedst,” siger Henrik Bang, adm. direktør for Polestar i Danmark.

Bilen køres ud til den valgte lokation af en produktspecialist fra Polestar, som giver en grundig introduktion inden prøvekørslen. Det er valgfrit, om man vil køre alene eller have Polestar-specialisten med som passager. Fælles for alle prøvekørsler er, at den pågældende bil rengøres og desinficeres, inden turen starter. Testkørslerne i Polestar 2 er gratis og skal bookes via Polestars hjemmeside.

Ny tilgang til bilsalg

Efter kun fire måneder med biler på de danske veje vandt Polestar Årets Bilglæde 2022 ved det årlige arrangement Årets Bil 2022 afholdt af FDM og blev tildelt en andenplads i kategorien Årets Bil 2022.

På globalt plan forventer man at nå en målsætning om 29.000 solgte biler inden årets udgang, og Henrik Bang spår da også en lys fremtid for det svenske elbilsmærke herhjemme:

“Polestars vision om at bygge elektriske biler til bilelskere, der samtidigt sætter pris på exceptionelt design, teknologi og et centralt fokus på bæredygtighed, har vist sig at ramme en nerve i vores tid. Vi er meget taknemmelige over den modtagelse, vi allerede har fået i Danmark,” siger Henrik Bang.

https://www.altomdata.dk/polestar-2-test-staerk-tesla-rival-med-google-ombord/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere