Home » Bærbar computer » Nu bliver din pc slankere og lettere
Nu bliver din pc slankere og lettere

Nu bliver din pc slankere og lettere

Share

Ultrabooks er supertynde Windows-pc’er, som har kraftige processorer og hurtige harddiske. De store producenter er lige på trapperne med modeller, og her er et par af dem du kan glæde dig til

Halvanden centimeter i tykkelsen og under 2 kilo i vægt, men med kræfter, som du førhen skulle slæbe et kæmpe monster af en maskine ind på kontoret for at nyde godt af. Sådan er de nye ultrabooks, som takket være Intels nyeste processorteknologi er blevet mulige at fremstille. De første modeller kommer på markedet i disse dage og i den kommende tid kan forvente at se en hel masse af dem på markedet. Her er tre af de første modeller.

Slank og udholdende

Med blot 1,3 cm i tykkelsen er Acer Aspire S3 tyndere end MacBook Air og de fleste andre konkurrenter, og med en batterilevetid på op til 50 dage kører den videre, længe efter de andre er gået død.

Den uhørt lange batterilevetid skyldes green instant on-teknologi, som styrer strømmen så energieffektivt som muligt og tilbyder to forskellige dvalemuligheder, hvor den ene sender computeren tilbage i fuldt funktionsdygtig tilstand på blot 1,5 sekund.

Processorkræfterne leveres af Intel Core i3, i5 eller i7, og til at lagre dine filer er der 240GB ssd eller op til 500GB harddisk til rådighed.

Selvom vi tvivler på, at du får helt optimal lyd ud af en maskine i dette format, har Acer gjort, hvad man kunne ved at integrere Dolby Home Theater v4-teknologi, som skulle give en surround-lignende oplevelse.

[pt id=’2016757′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Acer Aspire S3″‘]

Hvis du har svært ved at nøjes med den 13,3″ store hd-led-skærm, er der også hdmi-udgang, så du kan sende lyd og billede videre til andre apparater. En 2 i 1-kortlæser findes der også, så du nemt kan hente dine billeder ind på maskinen.

Se også:  Lenovo Yoga Creator 7 [TEST]: Stivbenet Yoga til skaberne

I skærmen finder du desuden et Acer Crystal Eye 1,3MP-webkamera, og der er også bluetooth i den nye 4.0+HSR-version, som giver lavt strømforbrug. Med Instant Connect har du adgang til nettet på 2,5 sekunder, og Acer InviLink Nplify 802.11b/g/n sikrer stabil WiFi-forbindelse. Acer Aspire S3 er ude i butikkerne nu – se prisen her.

Toshibas tyndeste

Vægten og tykkelse er de afgørende parametre, når det drejer sig om denne type computer, og få kan hamle op med Toshibas nye supertynde 13″-bærbare, som er den slankeste bærbar, producenten har sendt på markedet.

Med en tykkelse på blot 1,6 cm og en vægt på 1,3 kilo er Portégé Z830 tyndere og lettere end de fleste konkurrenter, men dog langtfra en svag maskine af den grund. Ligesom andre ultrabooks er den udstyret med Intels nyeste processorer helt op til Core i7. Der er desuden 6GB ram og 128GB ssd-drev til rådighed.

[pt id=’2016739′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Toshiba Portégé Z830″‘]

Tilslutningsmulighederne inkluderer hdmi, vga og usb. Toshiba Portégé Z830 er på markedet i november. Prisen er endnu ikke offentliggjort, men i USA bliver den efter sigende under 1.000 dollars.

Ånder gennem keyboardet

Lenovo er også med på vognen og kan snart præsentere sin første ultrabook, der har en ganske beskeden vægt på 1,3 kilo og et mål på blot 1,5 cm i tykkelsen.

Den slanke maskine hedder IdeaPad U300s og er udstyret med en skærm på 13″ samt Intel-processor i form af enten Core i5-2647M på 1,6GHz eller Core i7-2677M på 1,8GHz.

Se også:  Lenovo lancerer futuristisk gaming-sortiment

Der er desuden 4GB ram og op til 256GB ssd til rådighed, mens man får tilslutninger som hdmi og usb 3.0 og mulighed for bruge Intels trådløse WiDi-teknologi. Lenovo hævder, at IpadPad U300s starter op til blot 20 sekunder og er klar efter dvale på 5 sekunder. Batteriet holder otte timer mellem hver opladning og kan lades 50 procent op på blot 30 sekunder.

[pt id=’2018028′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Lenovo IdeaPad U300s”‘]

IdeaPad U300s er bygget af et enkelt stykke aluminum og har ingen udluftning i bunden. I stedet blæser den varme luft ud af en åbning i siden samt gennem keyboardets taster. Maskinen er på markedet inden længe. Den danske pris kendes endnu ikke, men i USA kommer den til at koste fra 1.200 dollars.

Asus’ MacBook Air-dræber

Asus UX-serie var den første ultrabook, der blev præsenteret og fremhævet af Intel som en rendyrket inkarnation af producentens ide om en ultrabook.

[pt id=’2015135′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Asus UX-serie”‘]

Asus UX21 måler blot 1,7 cm på det tykkeste sted og vejer 1,1 kilo. Skærmen er 11″, og UX21 er som de andre ultrabooks udstyret med de kraftige Core i7- og i5-processorer. En sådan processor burde garantere en særdeles kvik lille sag, og hastigheden bliver nok ikke mindre af, at maskinerne også er udstyret med nye sata-6Gb/s-ssd-harddiske, som håndterer data langt hurtigere end en gammeldags mekanisk harddisk.

UX-serien rummer også en model på 13″. Begge er på markedet nu – se priserne på Asus’ UX-serie her.


TAGS
Acer
Asus
lenovo
Toshiba
Ultrabook

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S