Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu bliver det nemmere at oplade elbilen, når man bor i lejlighed

Mangel på ladestandere i områder med etageejendomme dæmper lysten til at skifte til en elbil for mange byboere. Men nu bliver det snart nemmere at få strøm på bilen i udvalgte boligområder, for der er flere ladestandere med billig og grøn strøm på vej.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For husejere er det ingen sag at få nem adgang til at sætte strøm til elbilen, for ladestanderen kan sættes op i egen indkørsel. Men det er straks mere bøvlet for elbilejere, der bor i lejlighed i en etageejendom. Der er nemlig mangel på ladestandere i byerne, og derfor rift om ladepladserne, og det er en forhindring for at få lokket flere bilister fra fossile biler over i de mere miljøvenlige el- og plugin hybridbiler.

”Hvis vi skal nå regeringens mål om 1 mio. el- og plugin hybridbiler på vejene i 2030, altså om bare 9 år, så skal det også være praktisk muligt at have en elbil, hvis man bor i etageejendom i byerne. Der er for langt mellem ladestanderne i byerne og derfor vil vi gerne opstille ladestandere med grøn strøm til en lav pris, så vi kan hjælpe udviklingen i den rigtige retning”, siger administrerende direktør i Merkur Andelskasse Charlotte Skovgaard.

Som et led i arbejdet med at udbrede elbiler til gavn for klimaet, har Merkur og ladeoperatøren Spirii derfor indgået et samarbejde om opstilling af ladestandere i områder med mange etageejendomme med start i løbet af de kommende måneder. Strømmen i ladestanderne kommer fra danske vindmøller, de vil kunne bruges frit af alle, uden krav om medlemskab, og til en lav pris.

Rabat, hvis man er Merkur-kunde

”Som det er nu, skal man i byerne typisk binde sig til en særlig abonnementsordning for at få sin strøm til en lav pris. Er man så uheldig at skulle lade op på en lader, man ikke har abonnement til, kan det blive dyrt at få strøm på bilen. Vi vil gerne gøre det praktisk muligt for endnu flere at have en bil, der kører på el. Derfor gør vi vores ladere tilgængelige for alle, uden abonnement og til lave priser,” fortæller Jesper Kromann, direktør i den erhvervsdrivende Merkur Klimafond, der ejer og står for finansieringen af ladestanderne.

Prisen på at lade på Merkurs standere kommer til at ligge på ca. 3 kr. pr. kWh i år. For kunder i Merkur bliver det endnu billigere – helt ned til 2,25 kr. pr. kWh.

De nye ladestandere vil blive opstillet i løbet af foråret. I første omgang er standere til 117 biler godkendt på 20 steder i København og på Frederiksberg, og planen er snarest muligt også at udvide til Aarhus og Aalborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere