Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Notebook dublerer som tablet

Yoga er godt tænkt. Det er en Ultrabook, der kan forvandles til en tablet.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne Lenovo er på alle måder speciel, men en maskine, vi kom til at sætte endog meget stor pris på i testperioden. Det skyldes den gode fleksibilitet og mobilitet.

Yoga er en ægte Ultrabook, men den kan fungere som tablet, da du kan vippe skærmen 360 grader. Lenovo kalder selv den nye kreation for en Multimode Mini Ultrabook. Det forklarer meget godt alt det, du kan bruge den nye maskine til.

Vores begejstring skyldes ikke kun multifunktionaliteten, men også designet og byggekvaliteten, der er meget høj. Kabinettet er beklædt med en form for gummi-overflade, der ligner metal.

Der er god støtte for hånden. Håndfladerne glider ikke, når du skriver i længere tid. Dertil kommer, at tastaturet er støjsvagt. Her får du i det hele taget en følelse af, at der er kælet for detaljerne.

Når du flipper skærmen rundt, er computeren naturligvis noget tykkere end en ægte tablet, men med en vægt på omkring 1,4 kg går det alligevel – i hvert fald i hjemmet, hvor den hurtigt reagerende skærm er rigtig rar.

Her vil du også nyde, at Core i5-processoren er kvikkere end i nogen tablet samt, at du kører Windows 8. Yoga er ikke en erstatning for en tablet, men kan sagtens dublere som en sådan, hvis familien har behov for en ekstra.

Computeren er kvik, har høj byggekvalitet og er i det hele taget en computer, vi sætter stor pris på. Men prisen er også høj. Omkring 9000 kroner er langt fra en budgetpris. Vi vil derfor nøjes med at nyde nyheden, så længe vi har den til låns og vente med at købe, til prisen falder.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

DATATID TECHLIFE MENER:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]