Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nordiske virksomheder prioriterer velvære over klima på forretningsrejsen

Blot én ud af fire nordiske virksomheder indtænker bæredygtighed hos leverandører, når de planlægger forretningsrejser. Til gengæld er medarbejdergoden ‘bleisure’, der blander privat- og arbejdsrejser vigtigere med hele 40 pct. Blot 44 pct. af virksomheder har en officiel bæredygtighedschef. Det viser en ny undersøgelse fra SAP Concur.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En undersøgelse fra SAP Concur viser, at kun 24 pct. af nordiske virksomheder tager hensyn til bæredygtighed hos leverandører, når det gælder planlægning af forretningsrejser. Samtidig prioriterer 40 pct. det såkaldte fænomen ‘bleisure’, der er en sammentrækning af det engelske business og pleasure, hvor forretningsrejser kombineres med fritidsrejser som en form for medarbejdergode.

Ifølge Stefan Tarp, chef i SAP Concur i Danmark, er dette dog ikke overraskende, da virksomheder generelt har haft flere hensyn at tage - særligt efter to år med corona.

“Selvom der er kommet et øget fokus på at vælge de mest bæredygtige muligheder, så prioriterer nordiske virksomheder i højere grad medarbejdernes velvære i form af sundhed og sikkerhed samt bleisure-tilgangen, hvor virksomhederne har mulighed for at gøre noget ekstra for deres medarbejdere,” siger Stefan Tarp.

Ud over bleisure-tilgangen svarer 62 pct. af virksomhederne, at corona-relaterede restriktioner også står højt på deres prioriteringsliste, når det kommer til forretningsrejser.

Seks ud af ti mangler en bæredygtighedschef

På trods af at mange nordiske virksomheder forsøger at tilpasse sig FN's 2030-målsætninger, har de fleste af dem dog svært ved at blive mere grønne. Kun 44 pct. af de adspurgte virksomheder har en bæredygtighedschef eller en såkaldt Chief Sustainability Officer ansat, hvilket rejser spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for at drive grønne initiativer i de store virksomheder. Desuden har kun 4 pct. af nordiske organisationer et dedikeret team, der udelukkende fokuserer på at drive bæredygtighedsagendaen.

Virksomhederne vil være grønne, men kan ikke måle det

Selvom bæredygtighedspraksisser ses som en integreret del af forretningsstrategien i de fleste virksomheder, kæmper mange med at gennemføre dem i praksis. Og blot 10 pct. er enige i, at deres data og oplysninger til måling af bæredygtighed udnyttes optimalt.

"Rapporterings- og analysefunktioner spiller en afgørende rolle, hvis man som virksomhed har som mål at dokumentere og arbejde med bæredygtighed - herunder også forretningsrejser. Faktisk mener 39 pct. af nordiske virksomheder, at de ikke er i stand til at måle klimaaftrykket, fx CO2-udledning fra deres rejser, hvilket gør det noget nær umuligt at udvikle et bæredygtigt rejseprogram,” siger Stefan Tarp.

Om undersøgelsen

SAP Concurs sustainability-undersøgelse er baseret på en undersøgelse af 700 beslutningstagere inden for forretningsrejser i virksomheder med mere end 100 ansatte. Undersøgelsen blev gennemført i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Norden (Norge, Sverige, Danmark og Finland) og Benelux (Belgien, Luxembourg og Nederlandene) af iResearch på vegne af SAP Concur i perioden februar og marts 2022.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere