Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nokia lancerer ny tablet: Robust og med lang batterilevetid

Nokia T20 er en alsidig og hårdfør tablet med lang batterilevetid.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

HMD Global, producenten af den moderne Nokia-telefon, lancerer i dag den nye Nokia T20-tablet.

Ligesom med Nokia-telefoner er Nokia T20’s sikkerhed og software i fokus. To års OS-opgraderinger til kommende Android-versioner er inkluderet samt tre års månedlige sikkerhedsopdateringer.

Når det kommer til skærmtid, er det lige så vigtigt at hjælpe med at beskytte børn som at pleje deres kreativitet og læring. Nokia T20 leveres med Google Kids Space, en beskyttet børnetilstand, hvor børn kan udforske apps, bøger og videoer for at pleje deres nysgerrige sind. Google Kids Space fungerer parallelt med dit barns Google-konto, som forældre kan hjælpe med at administrere med Family Link Forældrekontrol.

Nordisk design

Den nye Nokia T20 er som altid designet ud fra den samme skandinaviske designfilosofi som Nokias telefoner med et fokus på funktioner og et enkelt design med rene linjer.

"Designtilgangen fokuserer på at give dig et rent og følelsesvækkende design, hvor funktionalitet og holdbarhed er lige så centralt som formen og æstetikken. Et smukt minimalistisk design, hvor alt er på det rigtige sted. Vi pynter ikke ting, men skønheden kommer fra den strukturelle integritet, form og byggekvalitet", siger Miika Mahonen, Principal Designer hos HMD Global og ansvarlig for designet på Nokia T20.

Et batteri som bliver ved

Nokia T20’s kraftfulde 8200 mAh store batteri giver op til 15 timers batterilevetid til websurf, syv timers konferencekald eller 10 timers filmvisning. Enheden oplader også hurtigt op igen, så du hurtigt bliver klar til at have den med på farten.

Teknik som engagerer

Uanset som du ser din yndlingsserie eller gamer, så kommer detaljerne frem på den skarpe 2K-skærm. Det gør også Nokia T20 perfekt til at håndtere vigtige forretningsmøder eller til at deltage i virtuelle quizaftener med vennerne. Derudover er skærmen blåt lys-certificeret og dermed skånsom for dine øjne.

Når det er tid til at slappe af, kan du nyde en lydbog med børnene eller din yndlingsmusik med god lydkvalitet. Takket være stereohøjttalere med OZO Playback kan du nyde en virkelig fordybende lytteoplevelse – og med dobbelte mikrofoner kan du altid være sikker på, at du vil blive hørt selv i støjende omgivelser.

Pålidelig forretningspartner

Nokia T20 er certificeret i henhold til Googles Android Enterprise Recommended-program (AER), der opfylder Googles strenge enterprise-krav og dermed anbefalet til virksomhedsbrug. Den nye tablet fungerer også med HMD Enable Pro, forretningsløsningen til mobilitetsstyring (MMS) for virksomheder, der er designet til let brug og håndtering af implementerede enheder.

Pris og tilgængelighed

Nokia T20 kan forudbestilles i Danmark fra i dag i farven Ocean Blue. Den tilbydes i følgende hukommelseskonfigurationer - 3 GB / 32 GB WiFi og 4 GB / 64 GB LTE/WiFi til en pris på henholdsvis 1.699 og 1.999 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere