Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nokia klar med kæmpemobil

Nokia Lumia 1520 har Full HD-skærm på 6”, samt 20 MP kamera og stærk quad core-processor.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med Microsofts opdatering af Windows Phone-systemet er det blevet muligt at lave større og stærkere Windows-mobiler med skærme i Full HD.

Det er Nokia ikke så overraskende de første til at drage nytte af. Med Lumia 1520 kommer den finske producent nu med gigantisk mobil, som har Full HD-skærm på 6”. På startskærmen er der således blevet plads til en tredje række af livetiles, så man har afgang til flere apps og kan se et større udsnit af sin kalender samt sine e-mail og notater.

Lige som Nokias øvrige portefølje kommer Lumia 1520 med Microsoft Office, der giver mulighed for at gennemse og redigere i dokumenter, og dokumenterne kan man gemme i skyen på Skydrive med 7 GB gratis plads, eller på Lumia 1520’s 32 GB interne hukommelse med mulighed for at udvide med 64 GB via et Micro SD-kort.

Da Windows-mobilerne nu også har fået mulighed for at udnytte stærkere processorer har Nokia benyttet lejligheden til at installere end 2.2GHz Quad Core Snapdragon 800 i mobilen, så ydelsen burde minde om den vi kender fra de nyeste Android-mobiler. Der er desuden et kraftfuldt 3400 mAh batteri, som kan oplades trådløst.

20 MP kamera

Lumia 1520 er udstyret med et 20 MP PureView-kamera, der ligesom Nokias tidligere modeller har optisk billedstabilisering. Med den nye app Nokia Camera, der samler de mest populære billedprogrammer - Pro, Smart og Video - i et mere simpelt billedprogram, bliver det nu lettere at tage billeder i høj kvalitet og efterfølgende beskære og re-frame dem. Lumia 1520 optager video i fuld HD og har fire indbyggede mikrofoner med Nokias Rich Recording-teknologi.

Nokia Storyteller er også en ny app, som på bedste vis kombinerer billeder og korttjenesten HERE. Med Nokia Storyteller kan man genleve sine minder i et interaktivt kort, hvor man kronologisk bliver ført gennem en billedrejse. Zoomer man ud af billederne får man interessepunkter, kontaktinfo og kørselsvejledning.

Nokia Lumia 1520 kommer til Danmark den 16. januar 2014 i farverne sort og gul og får en vejledende pris på 5.300 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere