Home » Erhverv » Et nobelt koncept i samfundets tjeneste
Et nobelt koncept i samfundets tjeneste

Et nobelt koncept i samfundets tjeneste

Share

Kunderne kan ikke finde det, de søger, og leveran-dørerne forstår ikke at gøre deres løsninger synlige. Den opgave prøver en ny, dansk informationsportal – SwipX – at løse. Stifteren siger, man er helt neutral og har en samfundsmæssig mission

Der er med garanti nogle, som vil synes, at forretningskonceptet lyder en kende højtravende og filantropisk. Men i løbet af mine mere end 30 år i gamet som it-journalist er jeg ikke tidligere stødt på en mere nobel tanke.

Jeg er rent faktisk sikker på, at administrerende direktør i SwipX, Svend Erik Kundby-Nielsen, mener det alvorligt, når han fortæller, at han har lanceret Danmarks svar på Google – i hvert fald når det gælder virksomheders mulighed for at søge på og blive klogere på, hvilke softwareløsninger, der kunne være interessante lige præcis for deres forretningsområde.

Se også:  Guide: Hold dig opdateret med Flipboard

SwipX er imidlertid ikke blot en søgeportal, der henvender sig til virksomhederne – altså kunderne. Den henvender sig også til leverandørerne, der på den måde kan blive synlige med deres løsninger.

Svend Erik Kundby-Nielsen understreger imidlertid kraftigt, at man ikke er hverken distributør eller forhandler, men udelukkende har en mission som formidler.

Uafhængighed vægtes højt

”Overordnet set har vi en mission om at hjælpe til med at øge digitaliseringen af samfundet. Effektiv digitalisering betyder nemlig bedre konkurrenceevne for dansk erhvervsliv”, siger Svend Erik Kundby-Nielsen.

Men ud over den samfundsmæssige ambition har han – med støtte fra Innovationsfonden – naturligvis også forretningsmæssige ambitioner for SwipX, der allerede har indledt en ekspansion i udlandet og har store planer for det europæiske marked.

Se også:  Lenovo ThinkSmart Hub 500 [TEST]: Effektive video­møder uden stress og besvær

”Grundlæggende går vores koncept ud på, at al informationssøgning er gratis for kunderne, ligesom det – for at kunne præsentere det bredest mulige udbud – også er gratis for store såvel som små leverandører.

De har imidlertid mulighed for at opgradere til en betalingsløsning, hvor de får bedre mulighed for at profilere sig. Det er vores forretningsmodel, men grundlæggende er vi helt neutrale og anbefaler ikke en stor leverandør, der har opgraderet til en betalingsløsning, frem for en lille leverandør, der nøjes med den gratis løsning.

Vi formidler information, og i sidste ende er det kunden, der vælger”, siger Svend Erik Kundby-Nielsen.

TAGS
erhverv
samfund
søgeportal
virksomhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S