Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Nintendo Classic Mini: Super Nintendo: Gennemført nostalgitrip

Den nye miniudgave af Super Nintendo leverer et glædeligt gensyn med nogle af de største spilklassiskere i konsolverdenen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Enten mindes du den barndom, du havde foran tv’et med Super Nintendoen plugget i, eller også mindes du, hvordan du sukkede efter konsollen, men aldrig fik den.

Uanset hvad, er den nostalgiske værdi af at sidde med den nye Super Nintendo kolossal. Tilmed får du endda også en række spil, der selv den dag i dag har rigtig høj underholdningsværdi.

For korte kabler

Super Nintendoen er efterfølger til NES Classic Mini, der kom sidste år og bygger på præcis samme koncept. En miniudgave af den oprindelige konsol, modereret så den passer til nutidens teknologiske standarder.

Det betyder, at den forbindes til strøm med en ganske almindelig USB-oplader, som den du også bruger til en Android-mobil og tilkobles til tv’et med HDMI.

Spillene er gemt på konsollens harddisk, så du slipper for at sætte kassetter i, og konsollen fylder og vejer ikke så meget som den originale.

Men bortset fra det, er designet identisk, og det samme gælder heldigvis også controllerne, der føles præcis på samme måde som dengang. Der følger to styk med, så der er mulighed for at spille multiplayer i de spil, der tilbyder det.

Kablerne til controllerne er blevet længere, end de var på NES Classic Mini, men de er stadig for korte. Og det betyder, at du enten må rykke hen foran tv’et eller trække et langt HDMI-kabel og sidde med konsollen foran dig. Det er ret upraktisk. Der findes dog forlængere til controllerne, som kan tilkøbes.

Simpelt system

Systemet er simpelt og bruger-venligt bygget op. Skub til powerknappen og konsollen er oppe at køre på få sekunder.

Du vælger spillene på en række, og nedenfor hver har du mulighed for at gemme spillet (op til fire pr. spil), så du kan fortsætte, hvor du slap, hvis du har brug for en pause.

Desværre er du så også nødt til at trykke ”Reset” og hoppe ud af spillet for at få adgang til dine gemte spil, hvilket er lidt uhensigtsmæssigt. Det er dog til at leve med og vores eneste anke i forhold til selve systemet.

En parade af klassikere

Udvalget af spil er intet mindre end imponerende. Selv om du var hærdet SNES-gamer dengang, er der næppe noget, du vil savne. Og selvom nogle af spillene lider under tidens tand, så er der overraskende mange af dem, der stadig holder og som hurtigt får fængslet dig til skærmen.

Det var med Super Nintendoen, at konsolspillene begyndte at finde sin form som andet end blot arkadespil oversat til hjemmeformat, og med denne konsol man begyndte at udvide verdenerne omkring figurerne – navnligt omkring Mario-brødrene og Yoshi, der her får lov at boltre sig på hele tre spil.

Et ekstra spil, som aldrig udkom dengang, får du også med en bonus. Det drejer sig om Starfox 2, men ærlig talt var Starfox ikke ligefrem et fremragende spil, så måske der var en god grund til, at 2’eren aldrig fik lov at udkomme dengang.

Holder stadig

Med den nye SNES er det endnu engang lykkedes Nintendo på den mest skamløse vis at udnytte vores tilsyneladende umættelige retrohunger og koge godt og grundigt suppe på deres egen glorværdige spilarv.

Det lykkedes imidlertid i sådan en grad, at man umuligt kan klandre dem for det. Det er simpelthen en fryd at kaste en hel eftermiddag væk på at gå i barn-domsnostalgi og fyre den af med Mario, Donkey Kong, Megaman, Zelda og alle de andre klassiske figurer som stadig den dag i dag kan fascinere og underholde.